Gasaraki vol. 2: The Circle Opens

Vi har lagt vore klamme hænder på disk nummer 2 i <i>Gasaraki</i>-serien og den skuffer ikke.

Anden ombæring af Gasaraki er mindst ligeså spændende som den første. Igen får vi mechkampe, der tager pusten fra seeren med deres helt uovertrufne grad af realisme. Det gør serien til noget særligt i robotanime-genren, at man til en forandring har en jordnær tilgang til teknikken, der har sine begrænsninger, og ikke går ud over disse for at lave en fed scene.

Plottet fortsætter med at være indhyllet i mystik. Der sker en masse i disse tre episoder, men hvad serien egentlig handler om står stadig lidt hen i det uvisse. Faktum er dog at det fænger. Med sin blanding af konspirationer og personer med uklare motiver minder det mig umiddelbart om Mamoru Oshii’s værker (Patlabor, Ghost In The Shell). Gasaraki klarer dog skærene bedre i og med at seeren aldrig bliver hægtet af med for mange oplysninger. Tag dog ikke fejl, der bliver virkelig kastet mange informationer efter os, men aldrig flere end at det er til at følge med i.

Den mystiske organisation “Symbol” får vi set lidt mere af i denne omgang og det bliver klargjort at Belgistan-konflikten kun er en biting i serien. Dette er godt, da det næppe ville kunne strækkes over hele serien uden på et tidspunkt at blive trivielt. Seriens egentlige omdrejningspunkt ser ud til at være Yushiro og Miharu og den forbindelse der er mellem dem. Hvori den består ser vi ikke meget til, men det skal nok blive interessant at se i fremtidige episoder. Yushiro virkede i de første fire episoder som en ung mand i søgen efter sin egen identitet. Det viser sig at det skal tages meget bogstaveligt og diskens tredje episode byder på en afsløring, der overraskede ikke bare Yushiro, men også mig selv. Dette er mecha når det er bedst.

Teknisk er Gasaraki dvd’erne fremragende. Ligesom vol. 1 var billedet lidt for lyst for min smag, men ved at slå cinema-funktionen på min afspiller til (skruer op for kontrast og mørke farver) blev det lige som det skulle være. Klare farver og meget få regnbuer og takkede linier. En fremragende overførsel, som jeg håber er konsistent gennem hele serien.

Lyden passer perfekt til den visuelle grad af realisme, der er lagt for dagen mht. TA’erne. De lyder tunge og mekaniske og bidrager en hel del til atmosfæren. Musikken i serien er god. Ikke nogen numre man sidder og husker bagefter, men de passer til lejlighederne og fungerer fint. OP’en og ED’en er dog af høj klasse. OP’en billedside ændres let for hvert afsnit og er aldrig helt den samme; dejligt med variation. Sangen der spiller under den falder virkelig i min smag. Den passer godt til serien med sin stil, der ikke minder om flertallet af animesange derude. ED’ens sang er ikke nær så original, men mindst ligeså stemningsfuld. Der er noget drømmeagtigt over den og hver gang den spiller lukker jeg øjnene og svømmer hen i velbehag .

Ekstramaterialet er helt i samme stil som disk 1. Bedst er et tekstinterview med instruktørens assistent Goro Taniguchi. Det er interessant, men lidt kort. Af andet kan nævnes ordforklaringer for termer, der dukker op i disse episoder og beskrivelser af detaljer omkring personers motiver, som man måske ikke fangede første gang man så episoderne. Det er kræs som dette, der bringer én ind i seriens univers og gør at man mærker hvor meget arbejde, der er lagt i at skabe en troværdig ramme omkring plottet.

Gav første disk dig appetit på mere vil du næppe blive skuffet over denne udgivelse. Eneste minus er, at der kun er tre episoder på den. Man vil uværgeligt sukke efter disk 3 når den sidste episode er slut. Gasaraki vol. 3: Betrayal er udkommet og anmeldes snart her på Geek Culture.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.