Art Academy Atelier

Wii U og MiiVerse førte en overraskelse med sig for Nintendo: Når man giver spillere en pen og et sted at dele, så er de praktisk taget ikke til at styre. Imponeret over hvad folk kunne skabe med to farver og ingen særlige værktøjer, tænkte Nintendo at der var muligheder for mere. Art Academy Sketchpad var født. Et tegneprogram som havde traditionelle tegneværktøjer som man kender det fra virkeligheden og computere.

Art Academy Atelier er næste skud på stammen. Jeg fik aldrig prøvet Art Academy Sketchpad, da jeg ikke blev solgt på ideen af Nintendo. Jeg var ikke desto mindre stadig nysgerrig, så da vi blev tilbudt en kode til Art Academy Atelier, hoppede jeg på, og det er jeg glad for, at jeg gjorde.

Selv om man på den ene side kan sige, at 3-400 kroner er meget for et tegneprogram til en konsol (specielt når man tænker på, hvad man kan få til tablets), så er det mere end et tegneprogram. Det er i høj grad et program til at lære at tegne og male, og så bliver prisen pludselig langt lettere at sluge. Hvis man blot følger instruktionerne og gør sig lidt umage, så får man faktisk hurtigt lavet noget, der ligner kunst – med lidt god vilje, selvfølgelig.

Hvis man kender programmer som ArtRage eller Corel Painter, så har man en idé om, hvad man får med Art Academy Atelier. Det primære er simulering af traditionelle tegneværktøjer som pensler, penne, blyanter og så videre. Kender man lidt til brugen af dem, kan man uden videre kaste sig ud i brugen af programmet uden yderligere instruktion, da det er meget let at finde rundt i. Det vil dog være synd at gøre, for de indbyggede introduktioner til værktøjerne (og kunst i det hele taget) er vildt charmerende – og selvfølgelig akkompagneret af passende hyggelig musik.

Maleren Vince (og hans hund Bacon) står for kyndig vejledning i kunst og teknik, og for hver teknik får man forklaret, hvorfor man maler et bestemt objekt, hvad der er specielt ved det, hvilke muligheder teknikker giver, og små fifs til at løse opgaven så godt som muligt – selv lavpraktiske ting som at knibe et øje delvist i for bedre at kunne bedømme faconen af skygger, når man skal tegne dem. Selvfølgelig starter man med frugter, men efterhånden bliver emnerne mere og mere komplekse. Vince er enormt hyggelig og er lavet i claymation-stil, og hans lektioner er en passende blanding af teori og praksis.

De færdige malerier kan man hænge op i en hyggelig hytte (med fabelagtigt naturligt lys), så man kan gå rundt og betragte dem fra forskellige vinkler. Det er i øvrigt noget af det flotteste grafik, som Wii U har at byde på. Der er virkeligt kælet for detaljerne hele vejen rundt. Selvfølgelig er der også mulighed for at dele sine værker med MiiVerse, og det er sågar muligt at uploade en video af hele processen til YouTube, så man kan lave sine egne “speed-paintings”. Af samme årsag er den største mangel i Art Academy Atelier også helt uforståelig: Der er kun ét niveau af undo. Med andre ord kan man ikke slette mere end det sidste penselstrøg, selv om programmet tydeligvis gemmer hvert eneste. Det kan være fordi, man vil give en mere realistisk oplevelse, hvor uheld nogle gange fører til nye ideer, men i så fald skulle enhver form for undo være fjernet.

Det er også muligt at eksportere sine billeder til SD-kortet på Wii – samt at importere fotografier, som man vil arbejde ud fra. Man kan dog sagtens komme i gang uden, for i Free Paint-modus, kan man blandt andet se på store 360-graders panoramabilleder, hvor man kan udvælge en del af billedet og bruge det som motiv. Man kan både bevæge sig omkring med GamePad som et vindue ind i panoramaet, eller bruge de små sticks til at styre det virtuelle kamera.

Men hvordan virker GamePad som erstatning for en fuldblods-digitizer? Præcisionen er faktisk overraskende høj, så ofte er det ikke engang nødvendigt at zoome ind for at arbejde på detaljer. Trykfølsomhed er der til gengæld ikke noget af, og størrelsen af tegneområdet er i den lave ende i forhold til selv amatørtegneplader, men jeg er faktisk positivt overrasket. Jeg følte mig aldrig begrænset af teknikken i forhold til det, jeg gerne ville opnå. Hvis man arbejde på nogle virkelig fine detaljer, kan man zoome ind på gamepad, mens man fortsat ser enten motivet eller en større udgave af det, man arbejder på, på TV-skærmen. Samme mulighed er i øvrigt tilgængelig, mens man arbejder sig igennem Vinces introduktioner. Her kan man skifte mellem motivet, Vinces udgave og egen udgave (og det er muligt at slå felter til og fra, som hjælper med øjemålet, når man skal ridse dimensionerne op).

På mange måder er Art Academy Atelier en rigtig god simulation af rigtige værktøjer, selv om der er nogle begrænsninger i forhold til f.eks. Corel Painter. Så længe man holder sig til blyantsværktøjer, er der omtrent alle de muligheder, som man kender fra virkeligheden, men når man bevæger sig ud i maling, er der nogle nuancer, der går tabt, som rutinerede malere vil savne – for eksempel forskellen mellem et nymalet lag maling kontra et let tørret lag, som hver især giver forskellige resultater, når man maler ovenpå. Airbrush er der desværre slet ikke mulighed for at lege med.

Når det er sagt, så tror jeg, at selv rutinerede grafikere og malere vil få noget ud af Art Academy Atelier. Enten som en god opfriskning af teori eller måske endda nye tricks, som kan bruges i hverdagen. For resten af os er introduktionen til forskellige malere, teknikker og udviklingen indenfor kunstverdenen interessant og spændende præsenteret, og det burde måske i virkeligheden være dét, der fulgte med Wii U i stedet for NintendoLand. Det er i hvert fald uhyrligt godt lavet, og selv om man aldrig har tegnet andet end tændstikkemænd, kan man lære meget her. Har man i forvejen leget med tegneprogrammer eller bare lidt hobbymaleri, kan man få udvidet sine horisonter betragteligt.

Det er ikke det første tegneprogram til konsoller, men takket være Wii U-hardwaren, er det et af de første, der rent faktisk giver mening. De er som skabt for hinanden, og det er et område, hvor de konkurrerende konsoller ikke har et alternativ. Faktisk kniber det med gode, samlede alternativer på computere og tablets, selv om man sagtens kan finde gode tegneprogrammer dér. Den samlede pakke emmer af kvalitet, og det er rent zen at sætte sig ned til en lektion med Vince, hvorefter man fortaber sig i detaljer og nuancer den næste times tid eller to.

Her til sidst følger et par eksempler på output fra programmet. Det er resultatet af de første to lektioner med forskellige materialer.