Jin-roh

Jin-roh, kendt i vesten som Wolf Brigade, er en politisk science-fiction thriller i et alternativt 50’er Japan, hvor landet er i kraftigt oprør efter den amerikanske besættelse. Oprøret spidser til, ledet af en terroristgruppe kaldet Sekten, og bliver så stort et problem, at politiet ikke længere kan håndtere situationen. Korpset Capital Police Organisation (CAPO) dannes, en problemknuser-afdeling der får uro-patruljen til at ligne en flok pacifist-pædagoger på ølejr.

Fuse Kazuki er elitesoldat i Ulvebrigaden, men kommer i moralske problemer da han konfronteres med den unge pige Nanao armeret med en kraftig bombe. Han tøver med at skyde hende, hvorefter hun sprænger sig selv i luften. Fuse bliver fascineret af den kraft, der driver terroristerne til så fanatiske handlinger, og da han kort efter møder Nanaos søster starter et umuligt forhold.

CAPO har mange politiske fjender, og de ser romancen mellem en CAPO-soldat og en terroristpige som en mulighed for at trække en skandale ned over CAPO og få korpset opløst. Men man har glemt at tage en hemmelig del af CAPO med i regningen: Den berygtede Ulvebrigade.

Jin-roh er en moderne version af Rødhætte og Ulven, vi får historien mange gange undervejs i filmen, men det er op til publikum at sidde på kanten af sædet og neglebidende prøve at gætte, hvem der er rødhætte og hvem der er ulven. Plottet (af Mamorou Oshii, der også står bag den superbe Ghost in the Shell) er en rutchebanetur med så mange twists undervejs, at man aldrig kan regne ud, hvad der kommer om næste hjørne. Men Jin-roh har mere end en solid handling at byde på: Karaktererne er mesterligt realiserede med personlighed nok til at kunne drive filmen alene og dybde nok til at man aldrig helt ved, hvor man har dem. Læg dertil det dybt geniale univers, det hele foregår i. Vi er i Japan i 50’erne, men alt har en tysk 2. Verdenskrigs-drejning. Korpset hedder CAPO, uniformerne er distinkt tyske, alle våben er tyske våben fra perioden, alle køretøjer er tyske og prikken over i’et er bogen med historien om den lille rødhætte, Rotkäppchen, der har en central rolle historien igennem. Det giver hele filmen en surrealistisk drejning, perfekt komplementeret af den lyriske skønhed i billedsproget, der veksler mellem næsten still-billed agtige scener, vanvittigt smukke symbolladede drømme og ultravoldelige kampe.

Animationen er rotoscoped, dvs man har brugt rigtige skuespillere og animeret oven på dem. Det er så perfekt udført, at resultatet er en af de mest realistiske og detaljerige tegnefilm, jeg endnu har set.

Ovenstående er tungt ladet med ord som perfekt, mesterligt og genialt. En film, der får handling og personer til at danne en symbiose så perfekt som Jin-roh er svær at beskrive som andet end et mesterværk. En af de bedste film, jeg har set.

Jin-roh turer i øjeblikket på Natfilmfestivalen. Hvornår den ellers bliver tilgængelig på lærredet eller hjemmevideomarkedet er svært at sige – den har ikke haft premiere i Japan endnu. Hvis du får chancen for at se den, må intet stå i vejen for at det sker.