Cowboy Bebop 4th Session

5 out of 6 stars
Cowboy Bebops stilige design fortsætter med at løbe i ringe om stort set alt andet. Bag glitteret gemmer sig et af de mest interessante persongallerier i nyere tid, og måske behøver et show som dette slet ikke en historie?

Session 15 til 18 af serien fortsætter trenden fra de tidligere skiver (vi har tidligere anmeldt disc 1, disc 2 og disc 3). De fire episoder på DVD’en er en balancegang mellem alvor og humor. På den ene side får man forklaringen på Jets jern-arm og stort indblik i Fayes personlighed. På den anden får man Bebops besætning på svampetrip. Humoren er mere markant end tidligere, men stadig subtil og helt uden brug af super-deformitet.

Faye får meget opmærksomhed denne omgang. Den smukke pige med det iltre temperament har en dyster fortid, hvor hun fra skæbnens hånd ikke har fået de bedste kort på hånden. Hver gang hendes liv ser ud til at gå bare lidt i den rigtige retning, bliver hun svigtet af de mennesker, der er hende nærmest. Hun er rædselsslagen for at binde sig til nogen og det er intet under at hun går i panik, da hun opdager hvor glad hun er blevet for Bebops besætning. Episoden Speak like a child starter ud ret så tosset med leverancen af et gammelt videobånd til Bebop. Gennem nogle skægge scener finder de ud af, hvad det er og tager til jorden for at finde en Betamax-afspiller. Men smilet størkner på både Faye og seeren, da vi endelig får set båndets indhold. Ren magi.

Jeg var tidligere ikke specielt glad for Ed, fordi jeg troede at Cowboy Bebop var Spikes historie, og i den sammenhæng var der ikke plads til en pjattet pige. Men jeg tog fejl – Cowboy Bebop er også Fayes, Jets og Eds historier. De er meget forskellige, men foregår i samme univers og hænger alligevel sammen på en uhåndgribelig måde. Ed får hovedrollen i Mushroom Samba, hvor Bebop er nødlandet og folk har ikke fået noget at spise i flere dage. Ed drager ud for at finde mad, og i processen fanger hun en forbryder og får hele besætningen til at spise magic mushrooms med nogle helt vanvittige scener til følge. Ein på svampe et syn, der sent skal forsvinde fra mit indre blik.

Cowboy Bebop er et show uden en enkelt historie og uden en enkelt hovedperson, og det er imponerende hvor godt det er lykkedes for seriens forfattere at runde alle karakterer ud, så ingen af dem fremstår som vigtigere end andre og så alle har noget spændende at tilbyde helheden.

Serien vedbliver at være definitionen på Stil. Den flotte billedkomposition kombineret med veludtænkte krydsklip og potent slowmotion hæver billedsiden langt over det TV-seriebudget, der ligger bag den. Yoko Kanno bliver ved med at demonstrere sin enorme spændvidde i musikken, der går fra blødt, sjælefuldt piano over 90’er-pop til hårdtpumpende drum’n’bass. Det mekaniske design af Yamane Kimitoshi (Bubblegum Crisis, Escaflowne) har givet den tekniske side af showet (rumskibe, hyperspaceporte, våben osv.) et spændende, futuristisk og stadig meget realistisk udseende.

DVD’en er identisk med de tidligere fra serien. Billedkvaliteten er helt i top og der er heller ikke noget at udsætte på lydsiden. Jeg prøvede endda at lytte til den amerikanske dub, som var overraskende god (men ligemeget hvor god en dub er, er det stadig en forbrydelse mod et originalt kunstværk). Jeg er ved at være træt af menuinterfacet, der i starten virkede hipt men nu mere er støjende og langsomt. I ekstra-sektionen findes kun lidt trailere og DJ Food-remix’et af titelsangen Tank fra soundtracket No Disc. Remixet var ikke godt til at begynde med og her er der oven i købet tilsat eksplosioner og karatelyde. Billedsiden er et sammenklip af scener fra især første episode af serien, og virker på ingen måde appetitvækkende. Imponerende hvordan den musikvideo får Cowboy Bebop til at ligne en kedelig action-serie.

Jeg er stadig forgabt i Cowboy Bebop. Showet tager nogle gevaldige sidespring ud i komikken eller eventyret fra tid til anden, og det kan være svært at finde en rød tråd. Men med et så bredtfavnende og interessant persongalleri og univers, er det fuldt tilgivet. At serien tilmed formår at spænde fra humor til drama uden at blinke og uden at falde mellem to stole er intet mindre end beundringsværdigt.

Episoderne om Faye har inspireret denne dybtfølte hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.