ARMS

5 Stars
Knib dig i armen, for Nintendo har lanceret en helt ny spilserie. Det sker relativt sjældent, men som vi så med Wii Sports og Splatoon, er det værd at være opmærksom, når det sker. ARMS er ingen undtagelse.

Ser man kort på ARMS, kan man fristes til at tro, at det er en opdateret udgave af Punch-Out-serien. Det er dog begrænset, hvad de to serier har tilfælles. Skaberne kalder det selv et kampspil, men det er heller ikke i stil med hverken Smash Bros. eller diverse 2D/2.5D-kampspil.

Nærmeste spiltitel er formentlig det relativt ukendte Bio F.R.E.A.K.S., som lod spillere kæmpe med højdeforskelle og havde stor fokus på langdistanceangreb. Det næstnærmeste er formentlig Powerstone-serien, som dog har en større vægt på power-ups end ARMS, og begge serier er på langt større afstand med kameraet end ARMS, som oftest svæver rundt med en 3/4-beskæring af spilleren.

ARMS 1
Nogle arme er ret gakkede – og voldsomme.

Slå ud med armene

ARMS er først og fremmest et 1-mod-1 kampspil i en arena. Der er 12 arenaer og 12 kæmpere at vælge mellem. Fra starten er der 3 forskellige sæt arme at vælge mellem, og de kan også kombineres indbyrdes, så hver kæmper kan udstyres med 9 forskellige kombinationer. Som navnet antyder, er arme i fokus, og de er da også både lange og elastiske, hvilket er en af grundstenene for gameplayet. Man kan kort og godt slå på tværs af arenaen, men når man først har startet et slag, må man også vente på, at det enten rammer eller rammer ved siden af. Derfor har afstanden meget at sige, når man går til angreb.

Udover at uddele slag er det muligt at gribe fat i modstanderen samt at parere. Dertil kommer muligheden for at undvige ved enten at hoppe eller rykke hurtigt til siden. Når man parerer, lader man samtidig sine slag op, så man gør mere skade ved næste angreb. Til gengæld er man i risikozonen for et hurtigt greb fra modstanderen, mens man parerer. Det er langt simplere at undgå slag og greb, når man bevæger sig almindeligt rundt, idet man både kan lave et hurtigt hop, undvige sidelæns eller slå angrebet væk med et af sine egne. Det er simpelt at lære spillets sten-saks-papir-regelsæt, men det er til gengæld rigtigt svært at mestre, og det bliver ikke mindre nuanceret af, at de forskellige sæt arme har forskellige egenskaber og hastigheder. Alle har også mulighed for at lave et superangreb, som man langsomt samler energi til. Det kan tage op mod en tredjedel af modstanderens helbred, men rammer man ved siden af, er man til gengæld blottet et øjeblik. Det kan således blive et dyrt forsøg på at vende en kamp, men det er også med til at holde spændingen i top.

Kæmperne har i sig selv en eller flere unikke egenskaber, og mens nogle er hurtige til bens og næsten umulige at tage fat i, slår andre med kraften fra et raketdrevet lokomotiv – men til gengæld har de svært ved at flytte sig i en fart. Derudover har alle en lille variation som muligheden for at forsvinde kortvarigt under dobbelthop eller at helbrede sig selv under parering. Det er sjovt at prøve de mange forskellige muligheder, og som om det ikke skulle være nok, er det muligt at låse op for samtlige arme til de individuelle kæmpere, så der pludselig er 36 sæt arme at vælge mellem og dermed 1296 forskellige kombinationer for hver kæmper. Da hver kæmper i sig selv er unik, er der således over 15.000 mulige mindre variationer. Man skal derfor ikke lade sig afskrække af, at der “kun” er 12 kæmpere at vælge mellem, for man bliver ikke færdig med at finde sin optimale kombination lige med det samme, og ikke alle sammensætninger fungerer lige godt mod alle typer af kæmpere.

Banerne har også unikke egenskaber, så de vil også påvirke magtbalancen mellem kæmperne. De små, hurtige kæmpere har en fordel på baner med vertikalitet, mens smalle, mere lukkede baner gør de hårdslående, langsomme kæmpere langt farligere, da de er sværere at holde på afstand. Derudover dukker der jævnligt småting op på banerne, som kan påvirke kampen. For eksempel bomber, energi og ekstra helbred, som man bliver påvirket af, når man står i den umiddelbare nærhed – på godt og ondt.

Hvis man blev traumatiseret af motion controls på Wii, kan man ånde lettet op. ARMS understøtter motion controls, men det understøtter også alle andre muligheder, som Switch byder på – selv at spille på en enkelt JoyCon, så man kan tage en hurtig kamp, hvis man er på farten og kun har de indbyggede JoyCon-controllere med. Styringen med motion controls er den hurtigste og letteste at lære, og den er meget fintfølende, så man ikke behøver overdrive sine bevægelser, for at de bliver registreret. Man får dog stadig god motion, for det er svært ikke at lave mere og mere energiske bevægelser i kampens hede, når det begynder at gå stærkt. Lærer man at bruge Pro-controlleren eller JoyCon, kan man dog hurtigere udføre bevægelserne, da de små fingerbevægelser er hurtigere at udføre i forhold til håndleds- og armbevægelser. Vil man konkurrere online, bør man derfor lære controlleren at kende, men spiller man mod venner, kan motion controls fungere rigtigt godt.

ARMS
Her er der bevægelige platforme på banen.

Arme historie

Der er ikke nogen egentlig historie i ARMS. Der er dog et såkaldt Grand Prix, som man kan gennemføre enten alene eller med en ekstra spiller offline. Vil man deltage i rangliste-kampe online, må man først slå Grand Prix på sværhedsgrad 4 (af 10), og allerede her må man lære at variere sine taktikker og arm-valg. Selv da er det stadig en udfordring at vinde. Det er ganske fornuftigt, for det forhindrer, at nybegyndere bliver tilintetgjort med det samme, når de går online.

Der er også en vifte af muligheder derudover, når det gælder at spille offline. Dels kan man spille op til fire spillere mod hinanden og spille i hold mod hinanden. Derudover kan man dyste i V-Ball, som er en variant af enten 1v1 eller 2v2 volleyball, som i praksis minder lidt om Wii Sports tennis, idet det går mere ud på timing end sigte, når man skal slå. “Bolden” er en bombe, som springer efter et stykke tid, og så gælder det om at have den placeret på den modsatte banehalvdel, når det sker. Hvis man får et ekstra kraftigt slag ind, kan man antænde bomben og sende den på modstanderens banehalvdel i samme omgang, og så bliver det mere end almindeligt svært at sende den retur.

Hoops er, som navnet antyder, en variant af basketball. Her går det kort og godt ud på at gribe fast i sin modstander og kaste vedkommende i kurven. Her bliver spillets mekanik vendt lidt på hovedet, fordi det væsentligste bliver grebet, men det kan stadig være en fordel at give et kraftigt slag til sin modstander, så man får en åbning til at gribe fat. Til gengæld bliver det langt farligere at parere for at lade sine slag op, da det er den mest sårbare position mod greb. Kampene er ganske korte, og de er ret underholdende.

Skillshot er endnu et minispil, hvor man står i hver sin ende af en bane, hvor der dukker mål op i forskellige højder midt på banen. Man scorer primært points på at ramme målene, men da man dyster om de samme mål, kan det betale sig at få modstanderen ud af spillet, så man kan ramme så mange som muligt. Derfor bliver det en fin balancegang mellem undvigelse, velplanlagte angreb og præcisionsangreb. Det fornemme ved Skillshot, Hoops og V-Ball er, at de hver især implicit træner spilleren i forskellige aspekter af kampspillet, mens de er underholdende i sig selv.

Det er naturligvis også muligt at kæmpe helt almindeligt offline – enten alene eller i hold på to. Men to andre muligheder er mere oplagte for solospilleren. Dels er der 1-on-100, hvor man besejrer 100 modstandere i små grupper, indtil man har slået 100. Der er selvfølgelig timer, så man kan prøve at slå sin rekord med andre kombinationer af kæmpere og arme. Derudover er der ARMS Test, hvor man bliver udstyret med tilfældige kombinationer i forskellige kampe og må lære dem at kende på stående fod. Det kan være temmeligt udfordrende for at sige det mildt. Til gengæld kan man når som helst øve sig med lige det, man har lyst til, i en decideret practise mode.

ARMS
Hoops

Giv den hele armen online

Online er det muligt at spille med og uden rangliste. Her kan det kun lade sig gøre at spille alene. Til gengæld er det muligt at spille op til to på samme maskine, hvis man spiller i enten Party Mode eller Friends-mode. Party Mode er ARMS‘ es i ærmet, og det var også den del, man kunne prøve, da der var åben beta af ARMS tidligere på året. Lige så snart man starter Party Mode, lander man i en lobby, der ikke ligner noget andet spil. Spillere er repræsenteret af små ikoner og driver rundt mellem forskellige større ikoner på skærmen, som repræsenterer aktiviteter. Bliver man ikke øjeblikket parret op, kan man enten sidde og kigge lidt på oversigten over aktiviteter eller øve sig lidt i Skillshot.

Det tager ikke lang tid at blive parret op, og man ved aldrig helt, hvad man har i vente. Man kan komme ud i kampe med alle-mod-alle, V-ball, Hoops, Skillshot, almindelige kampe med 1v1, 2v2, eller alle mod alle – og man kan sågar blive parret op mod en stærk AI-modstander, som man sammen skal forsøge at nedkæmpe med andre spillere. Tempoet og variationen er det, der er det bedste ved Party Mode. Desværre kan man ikke vælge noget fra, så hvis man har set sig sur på en bestemt del af spillet, så kan man ikke nødvendigvis undgå det her. Omvendt er de fleste kampe ret korte, så det vil næppe være et problem for de fleste, selv om man skulle have et anstrengt forhold til en enkel disciplin. Det er trods alt ikke en sniper-playliste med 15+ minutter lange kampe, man bliver tvunget ud i.

Det kan også lade sig gøre at forbinde maskiner direkte via WiFi for at undgå lag fra en onlineforbindelse. Hvis man er virkelig dedikeret, giver den nyeste opdatering endda mulighed for at forbinde med LAN-kabel, så selv WiFi-forbindelsens potentielle ustabilitet er ude af billedet. Lokalt kan man udover almindelige kampe også spille i Arena Mode, hvor fire Switch-maskiner lader to spillere kæmpe sammen og de to andre spillere kan følge slagets gang på deres egne maskiner. Noget der sikkert kan være nyttigt under lokale turneringer.

ARMS
Dele af banerne kan også køre op og ned.

Stilistisk armslængde-princip

Både visuelt og lydmæssigt leder ARMS tankerne hen på andre spilserier, men i sidste ende er udtrykket umiskendeligt unikt. Titelmusikken er up-tempo og med korsang, som man snildt kunne forestille sig høre til i det seneste FIFA-spil, og resten af spillet byder også på energisk, munter musik, som dog aldrig bliver så skæv som i Splatoon.

Visuelt ligger ARMS et sted omkring det førnævnte farverige Splatoon-univers med en snert af det letgenkendelige karakterdesign fra Overwatch. En enkelt kæmper har også en let lighed med den evigt populære Mei fra sidstnævnte spil. Der hører ligheden med Overwatch imidlertid også op, for der er til dels tale om vidt forskellige genrer, og variationen kæmperne imellem er langt større end i Overwatch. Alle tre spil har også et tegneserieagtigt univers tilfælles, og det er egentlig rart at se, at forskellige udviklere kan skabe universer, som er så forskellige på trods af de elementer (og primærfarver), de har tilfælles.

Som vi er relativt vant til fra Nintendos hånd, er performance på spillet klippestabil – selv når kameraerne pludselig flyver rundt og grafiske effekter fylder skærmen i dramatiske øjeblikke. I det hele taget er spillet lige så poleret, som vi forventer, når Nintendo laver en ny, stor satsning. Mange har klaget over, at der er tale om et fuldprisspil ud fra betragtningen af, at der ikke er en egentlig historie og kun et dusin kæmpere. Men som jeg forhåbentlig har gjort klart, mangler der hverken variation eller muligheder i ARMS, og Nintendo har desuden lovet løbende indhold til spillet i stil med Splatoon, som i dén grad blev ved med at udvikle sig efter den oprindelige udgivelse. Derfor kan jeg kun opfordre til at tage prisen i stiv arm, for der er ingen tvivl om, at ARMS er lige så essentiel at have på din Switch, som Mario Kart 8 Deluxe, hvis du har bare en smule forkærlighed for kampspil. Selv de, der ikke normalt spiller kampspil, bør snige sig til at prøve ARMS, for det er et mere strategisk kampspil i et lavere tempo, som flere kan følge med til – og uanset om man kan klare sig mod modstandere online, så er ARMS fantastisk underholdning offline.

This slideshow requires JavaScript.

Leave a Reply

Vær den første til at kommentere!

Fortæl mig om
avatar
wpDiscuz