Unravel Two

Det var et behageligt indspark blandt indiescenens platformspil, at jeg for lidt over to år siden stiftede bekendtskab med garndukken Yarny. Spillet hed Unravel, og det formåede på fantasifuld vis at introducere nogle nye koncepter i en ellers så slidt genre. Yarny kunne nemlig vikle sig selv delvist ud og derefter bruge den lange garntråd til at løse opgaver i omgivelserne, så han kunne fortsætte sin rejse gennem det fotorealistiske og stemningsfulde, skandinaviske landskab. Vi fik ikke anmeldt spillet her på redaktionen, men personligt ville jeg nok have givet det fem stjerner for både gameplay, teknik og grafik, og jeg tænker faktisk tilbage på det med varmere følelser end danske Playdeads indie-darlinger, Limbo og Inside.

Det klarede sig også mere end fint hos både kritikere og spillere, men alligevel kom det som lidt af en overraskelse for mig, da jeg hørte, at der var en toer på vej – og at det faktisk ville blive udgivet samme dag, som den nyhed nåede mig! Denne gang måtte det ikke gå under radaren hos Geek Cultures læsere, så derfor skyndte jeg mig straks at bede EA om et anmeldereksemplar, så jeg – forhåbentligvis – kunne få muligheden for at sige lige så mange flotte ord om toeren, som jeg ellers ville have sagt om etteren.

Igen får man kontrol over Yarny, der i starten af spillet – af uransagelige årsager – er ombord på en fiskerbåd, der går under i en storm. Yarny kæmper sig i land, hvor han – igen af uransagelige årsager – pludselig får selskab af en anden, unavngiven garndukke, og sammen begiver de sig afsted mod et fyrtårn i det fjerne. Undervejs introduceres man til de nye måder at bruge deres indbyrdes forbundne stykke garn, og man kan både svinge hinanden i det, spænde det ud som trampolin imellem sig eller blot benytte det til at hive sin ven op, når man selv er kommet op på et højere punkt – eventuelt via førnævnte svingeri.

Tråden kan ikke blive uendelig lang, så man skal tænke sig lidt om, før man binder knuder til trampoliner, men det er oftest ikke et stort problem, og vekselvirkningen mellem at være den hjælpende og den svingende part er ramt ganske præcist. Faktisk er det ramt så godt, at det er en betydeligt større fornøjelse at spille med en ven (kun lokal co-op) i stedet for alene, idet den ene spiller samtidig kan bære den anden gennem de strabadser, hvor medspilleren – der jo meget vel kunne være et barn – ikke har evner til at klare det selv. Det er også på denne smarte måde, at udviklerne har gjort det muligt for en enkelt spiller at gennemføre spillet, og i de tilfælde, hvor dukkerne skal hjælpe hinanden, er det blot et spørgsmål om at trykke på en knap, så fastholdes første dukkes position, mens man så kan svinge, klatre eller hoppe med den anden.

Der er replay-værdi i spillets baner, idet man bliver belønnet for at gennemføre dem hurtigt og uden at dø, og derudover har udviklerne konstrueret 20 separate udfordringer, hvor man kan prøve kræfter med lidt sværere gåder. Hvorfor disse udfordringer ikke er blevet implementeret i hovedspillet, ved jeg ikke, og det er faktisk enormt ærgerligt. Hovedspillet består nemlig af syv meget lange baner, hvor fokus er blevet lagt på netop at kunne gennemføre dem hurtigt med lidt træning. Mange gange skal man derfor blot bevæge sig fremad på banen, og gåderne undervejs er sjældent svære at løse. Det kan godt få spillet til at føles en anelse monotont til tider, og jeg ville meget hellere se lidt flere, kortere baner, hvor kompleksiteten i gåderne var højere – vi kan jo se på disse særskilte udfordringer, at udviklerne har en veludviklet sans for at strikke nogle svære øvelser sammen.

At hovedspillet er lidt for let, og kan føles en smule for langt uden en menneskelig ledsager, er dog min eneste reelle anke til et ellers fornøjeligt og umanérligt flot spil. Igen løber der en metahistorie i baggrunden, hvor vi fra tid til anden følger et par børn og deres genvordigheder, men den fangede mig desværre ikke helt på samme måde som den gamle dames minder i etteren gjorde. Min anbefaling går således mest på, at man bør spille Unravel Two i co-op, idet spillet viser sig fra sin bedste side, når man sidder sammen med en ven eller et barn i sofaen, mens man grinende svinger hinanden rundt og blot nyder de stemningsfulde lokationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.