Kirby’s Extra Epic Yarn

Nintendos b-liste maskot, Kirby, har været en tilbagevendende gæst i nogle af de bedste platformspil på Nintendo 3DS, og det virker derfor næsten uundgåeligt, at vi i maskinens sidste dage får ét sidste stort brag med den lyserøde kugle.

Kirby’s Extra Epic Yarn er, som navnet også antyder, en ny udgave af Kirby’s Epic Yarn, med lidt ekstra krummelurer. For os europæere udkom Epic Yarn i 2011 til Nintendo Wii, og modtog rigtig meget ros fra anmelderne, ikke mindst fordi spillets visuelle stil virkede ny og frisk, og det var virkelig dejligt, at der blev taget nogle chancer med franchisen. Udviklerne Good-Feel lavede en åndelig efterfølger i 2015 til Wii U, nemlig Yoshi’s Woolly World, og det spil blev udgivet til Nintendo 3DS i 2017 som Poochy & Yoshi’s Woolly World. Med andre ord udkommer spillet og efterfølgeren i omvendt rækkefølge på 3DS.

Men hvad var det så for nogle chancer, der blev taget med franchisen? Jo, i Kirby’s Epic Yarn kommer Kirby ind i en anden verden, hvor alt ligner noget, der kan fremstilles derhjemme med stof og garn. Han mister sine evner til at absorbere fjenderne og låne deres evner, men får i stedet nye garn-evner. Disse evner får han brug for, for han skal hjælpe den blå garnkugle Prince Fluff, der er i en eller anden form for knibe. Alt det har Christian Wittus beskrevet meget fyldestgørende i sin anmeldelse fra 2015, så den vil jeg nøjes med at henvise til, for så at fokusere på forskellene mellem Epic og Extra Epic.

Almindelig eller ekstra?

Mange af forskellene i de to versioner af spillet, skyldes forskel i hardware. Epic havde tvunget brug af Wii-mote, altså ingen understøttelse for Pro Controller eller lignende, og det var blandt andet fordi spillet udnyttede de mange funktioner, Wii-moten havde. Når Kirby blev til en tank, så skulle man vippe controlleren, og Kirbys kanoner i spillet ville så affyre i samme vinkel, som man holdt Wii-moten i. Nogle gange skulle man pege Wii-moten mod skærmen, for at tegne nogle skinner, som Kirby (i form af et tog) skulle køre på. Alt dette er afskaffet i Extra Epic, og selvom jeg personligt er meget godt tilfreds med den beslutning, så kan jeg også godt mærke, at spillet nogle steder er bygget meget op omkring Wii-motens muligheder.

I de to ovenstående eksempler med kampvognen og toget, der kræver Wii-mote, er der stor forskel på, hvad man har valgt at gøre. Kampvognen Kirby vipper nu med brug af skulderknapperne, og det fungerer rigtig godt. Jeg synes ærligt talt, det er meget mere præcist end at bruge Wii-mote, men det fjerner så måske lidt af udfordringen. Eksemplet med toget er noget mere kritisk. Der skal man bruge den analoge styreskive til at placere skinnerne til Tog-Kirby, og det virker specielt underligt, hvis man som jeg normalt styrer ham med det digitale styrekryds, der helt stopper med at fungere, når Kirby forvandles til tog. Alt i alt tror jeg dog, at hvis man ikke var klar over, at spillet var designet til Wii, så vil man nok ikke føle noget stort savn.

For den enlige spiller

Extra Epic indeholder ingen mulighed for flere spillere. Det er naturligvis også nemmere at være to spillere, når man kan spille på et tv, men der er altså heller ikke mulighed for at spille to på hver sin maskine. Som det mere eller mindre er blevet standard på 3DS efterhånden, så understøtter Extra Epic heller ikke maskinens muligheder for 3D. Uanset hvor man sætter slideren, så er Extra Epic altså flad som en pandekage. Jeg savnede ikke den feature, og jeg kender ærligt talt heller ikke nogen, der ville mangle den, men det skal nævnes. Til gengæld er der understøttelse af Street Pass og Amiibo, men hverken min Mario eller Mega Man var understøttet. Jeg lånte en Kirby-Amiibo af en vens søn for ganske kort at teste til dette spil, og det eneste, jeg lige kunne få ud af det, var en speciel krone, der funktionelt svarede meget til noget, man kan finde mange steder i spillet.

Som med de to forrige store Kirby-udgivelser til Nintendo 3DS, så kan man som spiller vælge mellem selve spillet – ”Story”, hedder det i hovedmenuen – eller to minigames. Det ene minigame hedder ”Dedede Gogogo”. Det er en såkaldt runner, hvor kong Dedede automatisk bevæger sig fra venstre mod højre, gerne i høj fart, og som spiller skal man så reagere på kommende forhindringer, ved enten at slå dem, hoppe over dem, eller glide under dem. Det andet minigame hedder ”Slash & Bead”, og deri styrer man karakteren Meta Knight, der skal flyve rundt og angribe fjender med sit sværd. Ingen af delene er værd at købe Extra Epic for, hvis man allerede har Epic, men det er en sjov tilføjelse.

Nemmere, men også sværere?

De sidste to tilføjelser er nok de største ændringer i selve gameplayet, og jeg er desværre ikke fan. Den første tilføjelse er flere evner til Kirby, så spillet bliver mere ligesom andre spil med ham. Nu kan Kirby finde forskellige hatte, der giver ham forskellige evner som at kaste bomber, eller hoppe højere eller andre ting. Disse evner gør næsten spillet for nemt, og flere steder giver de nye evner Kirby meget store fordele, så han eksempelvis kan hoppe over en forhindring, han ellers ville være nødt til at klatre udenom på mere udfordrende vis. Disse hatte og deres evner ligner heller ikke altid noget, der ville høre hjemme i spillets garn-verden, og da jeg fandt Epic frem igen for at lave en sammenligning, virkede gameplayet egentlig en smule bedre balanceret end i Extra Epic.

Når de nu har tilføjet noget, der gør et i forvejen meget nemt spil endnu mindre udfordrende, så er det kun naturligt, at udviklerne har forsøgt at tilføje noget, der kan kompensere. Hver bane kan nu spilles på en højere sværhedsgrad, der hedder Devilish Mode. Den djævelske sværhedsgrad skal tages bogstaveligt, for det er egentlig det samme som den normale sværhedsgrad, men en gang imellem dukker der en lille djævel op, som Kirby ret nemt kan udrydde. Jeg vil hellere kalde det mere ubekvemt end egentligt sværere.

Garn-teret god underholdning

Alt i alt skal man nok ikke se Kirby’s Extra Epic Yarn som en overlegen erstatning til Kirby’s Epic Yarn, men mere en ekstra chance for at opleve et virkelig godt platformspil, som man måske gik glip af i første omgang. Hvis man stadig har oplevelsen til gode, og hvis man ikke har gemt sin Nintendo 3DS væk endnu, så er her et virkelig godt, charmerende og ikke mindst farvestrålende spil.