Dead to Me

5 out of 6 stars

Jen har mistet sin mand i en trafikulykke. Han blev pløjet ned, og gerningsmanden flygtede fra stedet. Det har hun naturligvis svært ved at kapere.

Men Jen er også en hård negl. Hun siger, hvad hun mener, og hun er fucking ligeglad med, om du synes om det eller ej. Det er hun nødt til at være, for hun er blevet alenemor for to drenge i en dyr forstad med dyr bil og dyre vaner, der skal vedligeholdes.

Af grunde, hun måske selv har svært ved at forstå, deltager hun i en sorggruppe, hvor kaffen smager ad helvede til og præsten er en blød dyne, man ikke kan få en reaktion ud af. Det gør Judy også, som også har mistet sin forlovede. De to klikker med det samme, og et varmt og vidunderligt venskab folder sig ud.

Sådan ser det i hvert fald ud. Dead to Me er en sort komedie, og jeg kan absolut ikke fortælle mere end ovenstående, som også blot er åbningen af seriens vilde fortælling. Der er så meget, jeg gerne vil skrive om serien, men det er en af den slags, man skal se uden at vide noget som helst på forhånd.

Jeg sad mange gange undervejs og tænkte tilbage på den vidunderlige Breaking Bad, for denne serie har nogenlunde samme følelse af “nejnejnej, det går galt, det der”, og alligevel var jeg totalt opslugt og var nødt til at se mere. Historiemæssigt er Dead to Me en tour de force, hvor der hele tiden lægges i kakkelovnen – og samtidig er det en historie om et vidunderligt venskab, der skal nogle vilde ting igennem. 


Jen spilles af Christina Applegate, som danske seere naturligvis husker som datteren Kelly fra komedieserien Married With Children (Vore Værste År, som den hed, dengang man stadig oversatte titlerne). Hun spiller afsindigt godt her, i en af de mest overbevisende præstationer, jeg endnu har oplevet. Man føler ikke bare med hende, man er hende, og hendes reaktioner på en hård verden går lige i hjertekulen. Jeg har sjældent set nogen bære en rolle så perfekt, som hun gør her.

Judy, spillet af Linda Cardellini, går også rent ind. Hun er typen man har lyst til at forelske sig i og passe på, og på den baggrund er hun et perfekt valg til rollen. Især efterhånden som fortællingen skrider frem, og vi får mere at vide om hende. Jeg kan se, at hun har medvirket i et hav af tv-serier, men jeg har ikke lagt mærke til hende før. Det gør man i den grad her. Hun tumler med lige så mange problemer, som Jen gør, men reagerer på en helt anden måde.

Jen og Judy er hhv. 47 og 43, og selvom de begge er smukke, er det rart at hovedrollerne ikke besættes af unge piger med perfekte kroppe, men derimod af ældre kvinder, der fandme ikke finder sig i noget pis længere. Uagtet at serien er enormt spændende og velskrevet, giver de to stærke kvinder den et ekstra los i løgene, der løfter den op til obligatorisk materiale.

Det kribler i fingrene for at få lov til at komme ind på de finere detaljer i spillet mellem de to, men det vil samtidig kræve nogle afsløringer, og hvor små de end måtte være, vil jeg unde dig at opleve serien med friske øjne. Traileren ovenfor ser ud til at afsløre ting, men bare rolig. Den er mesterligt udformet så det, du tror, du har regnet ud, i virkeligheden er noget andet. Seriens samlede længde er lige omkring fem timer, og jeg åd den råt over to aftener. Stærkt anbefalet.

3 tanker om “Dead to Me

  • 23. maj 2019 at 0:35
    Permalink

    Tak for det – Er også færdig nu og ganske enig. Serien har en helt fantastisk pacing, hvor det man tror, vi skal bruge flere afsnit på at afsløre, kommer naturligt frem 10 minutter senere. Det er ret genialt og gør at man konstant bliver overrasket over en ny udvikling. Absolut samme niveau som “Big Little Lies” og bør også nomineres til priser 🙂

    Svar
  • 31. maj 2019 at 16:49
    Permalink

    Jeg er også vild med den. Ikke mindst pga. Applegate, som jeg synes er en undervurderet men fremragende skuespiller. Jeg har ikke haft Big Little Lies på radaren, men det har jeg nu, hvor du nævner den i samme kontekst. Tak for det.

    Svar
  • 1. juni 2019 at 19:30
    Permalink

    Big Little Lies er så ikke decideret morsom på samme måde (andet end at den indeholder lidt satire over WASP kvinder i Californien 😉 ). Grunden til at jeg nævner dem sammen er, at de begge har kvinder i centrum og er ret intense på den gode måde og har fremragende skuespil og instruktion.

    Svar

Skriv et svar til Niels Gjerløff Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.