Making a Murderer

6 out of 6 stars

I den lille flække Manitowoc i Wisconsin i USA bor familien Avery. De er skrothandlere og holder sig for sig selv på deres ejedom, hvor onkler, tanter, brødre, søstre og børn bor i trailere. De er mindrebemidlede og der er mistanker om indavl og andet godt. Med andre ord: White trash.

I 1985 bliver en kvinde voldtaget i byen, og mistanken falder straks på Steven Avery. Han bliver arresteret og dømt. Steven når at sidde 18 år i fængslet, før en DNA-test afslører, at han ikke havde noget med den voldtægt at gøre, hvorefter han bliver løsladt i 2003. Kameraerne snurrer, da en glad Steven kommer ud af fænglset og bliver genforenet med sin familie efter 18 år.

Lad os lige lade de 18 år synke ind, før vi går videre. Hvor gammel var du for 18 år siden? Forestil dig så, at alt det, du har lavet de sidste 18 år bliver revet væk og erstattet af en fængselscelle, hvor du bliver spærret inde for noget, du ikke har gjort. Din kone? Dine børn? Dit hus? Dit arbejde? Alt det bliver taget fra dig og erstattet af fire grå vægge.

Steven sagsøger naturligvis røven ud af bukserne på det lokale politi, og det er her Netflix-dokumentaren Making a Murderer samler tråden op. Vi får en introduktion til persongalleriet hos familien Avery og hos politiet. Det bliver tydeligt, at politiet var overbeviste om, at Avery havde begået voldtægten tilbage i 1985 og brugte krudtet på at få ham dømt. De gad ikke følge op på andre spor, hvilket resulterede i at den rigtige forbryder begik endnu en voldtægt senere.

Søgsmålet munder ud i et erstatningskrav på $36 millioner mod politiet. De forsikringsselskaber, der normalt tager sig af den slags erstatninger, trækker sig alle grundet anklagens karakter, og derfor står betjentene til at skulle betale erstatningen af egen lomme.

Det ser skidt ud.

Indtil en ung fotograf ved navn Teresa Halbach forsvinder, få dage efter høringerne i Stevens sagsanlæg starter i 2005. Hun blev sidst set foran Steven Averys hus, hvor hun skulle tage billeder af en bil, han ville sælge. Inden længe er Steven Avery igen i politiets søgelys, og selvom politiet i manitowoc fornuftigt nok erklærer sig selv inhabile i efterforskningen, deltager de alligevel på de mest mærkelige måder i det, der skal vise sig at være den mest spændende dokumentar, jeg nogensinde har set.

Making a Murderer består af i alt 10 episoder og er filmet over en periode på 10 år. Hele serien er udelukkende stykket sammen af video- og lydoptagelser samt fotografier af bevismateriale, og lydsiden er udelukkende fra de implicerede parter. Der er ingen fortæller, andet end et par skilte hist og her, der fylder lidt huller ud. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget materiale, de har haft at arbejde med, og hvor grotesk meget tid, der er blevet brugt på at klippe det sammen, så historien kan fortælles på denne vidunderlige måde.

Materialet frigives drypvis igennem serien. Mens man er i gang med ét spor, kommer der et lille hint til noget andet, hvor man straks reagerer og tænker “hov, hvad er nu dét?”. Senere kommer der flere og flere udsagn om den nye ting, indtil man indser hvor perfekt timet introduktionen og de efterfølgende informationer er i forhold til fortællingen. Serien kunne sagtens have været en kedelig opremsning af fakta i kronologisk orden med garanteret søvn indenfor kort tid, men er i stedet blevet til en drønspændende fortælling, hvor vi hele tiden får nye ting at gruble over, mens baggrundsfortællingen ruller videre. Som sagt, er den her serie mesterligt klippet sammen.

Et par af “hov, hvad er nu dét?”-øjeblikkene var bittesmå indikationer på, hvem der måske kunne være den rigtige gerningsmand. Men udover en isnende fornemmelse i kroppen ved opdagelsen, er det ikke seriens ærinde at dokumentere andet end Steven Averys uskyld og mødet med den mørke side af den amerikanske retsproces, og der bliver ikke dvælet mere ved det. Man kan håbe den annoncerede anden sæson følger op på disse spor.

Inden retssagen starter, bliver sagen fra ’85 kridtet op – hvilket er vigtigt, da mange af figurerene går igen i den nye sag i 2005. Når den nye retssag går i gang, får vi lov til at følge med helt ind i retslokalet, hører vidneudsagn, anklagere, forsvarere og dommere. Der er ikke tale om re-enactments her; det er simpelthen optagelser fra selve retssagen vi sidder og kigger på. Det er dybt fascinerende og spændende at se vidner blive grillet og opleve en ægte reaktion, når de bliver taget i en løgn.

Lige så spændende er det at sidde på sidelinien og følge med i udviklingen og prøve at renge ud, hvad fanden der egentlig er sket med Teresa Halbach, og hvem, der kan være den skyldige – hvis det altså ikke er Steven Avery, der har slået hende i hjel.

Der sker nogle vildt overraskende ting undervejs i sagen, som selv den mest opfindsomme manuskriptforfatter ikke kunne have rystet ud af ærmet. Det kan jeg desværre ikke kan fortælle om uden at tage brodden af oplevelsen fra dig. En af de største genistreger, og til vores store held, er at Avery får adgang til en større sum penge på et tidspunkt, og vælger at hyre de to bedste advokater, han kan opdrive. Det sikrer, at vi får nogle afsindigt skarpe hjerner ind i retslokalet, der kan stille de helt rigtige spørgsmål. Og sikrer, at han ikke får en eller anden ligeglad beskikket forsvarer, der ikke tror på hans uskyld og modarbejder ham hele vejen. “Ahr, en forsvarer har vel altid sin klients interesser for øje”, tænker du så nu. Jaja, bliv du bare ved med at tro på det, indtil du har set Making a Murderer. Det amerikanske retssytem har en række fundamentale fejl, som bliver forbilledligt udstillet her.

Man kan drage en masse paralleller til podcasten Serial, der tog verden med storm sidste år, men der er en markant forskel: Making a Murderer er rent indhold uden fortæller, hvor Serial nærmest er det modsatte. Til gengæld gør Serial et stort nummer ud af at belyse begge sider af sagen, hvor Making a Murderer fra starten er overbevist om Steven Averys uskyld og peger fingrene i alle mulige andre retninger (med god grund, synes jeg, men der burde være mere plads til anklagerne). Der har været beskyldninger om, at man bevidst undlod at vise inkriminerende bevismateriale i serien. Beskyldningerne kom fra anklageren, og holdet bag serien siger, at det er løgn, og at de beviser ikke eksisterer. Det er der ingen, der ved, men med antallet af løgne i serien, er det efterhånden svært at tro på noget. På et tidspunkt bliver en af anklagerne hængt ud i en skandale, der slet ikke vedkommer sagen, og det er hverken nødvendigt eller sobert. Men taget i betragtning af hans egne handlinger i forbindelse med sagen, synes jeg egentlig bare at han fik, hvad han fortjente.

Making a Murderer er den ultimative serie for dem, der sætter pris på virkelighedstro krimidramaer som The Wire; for det her er virkelighed. Ingen skuespillere på rollelisten, intet manuskript, og det er dét, der gør serien så ufatteligt seværdig. Jeg har en ubændig trang til at fortælle en hel masse om sagen, men det vil ødelægge den rutschebanetur, som serien bliver for dig. Hvis du er blevet interesseret, så lad for guds skyld være med at google noget, før du har set alle episoder til ende. Det er vildt, hvad der sker undervejs, og aldrig har jeg binget episoder på Netflix så voldsomt, som var tilfældet med Making a Murderer. Og vi taler altså næsten 10 timer, hvor folk bare sidder og taler på dårlige videooptagelser.

Har du ikke Netflix, kan hele første episode ses på YouTube:

https://youtu.be/34M2zdLc-2U

3 tanker om “Making a Murderer

  • 3. august 2016 at 17:11
    Permalink

    Spændende, men det lyder som om der kommer en sæson 2 ? Er sagen ikke slut ?

    Svar
    • 3. august 2016 at 19:39
      Permalink

      Jeg ville gerne sige omkring tusinde ting om, hvad der sker undervejs i sagen, men det vil ødelægge oplevelsen for dig. Ting der virker åbenlyse og ligefremme bliver fordrejede, og ting, der helt klart ligner noget er pludselig noget helt andet.

      Men ja, der skulle være en sæson 2 på vej.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.