Airport Hero Haneda

TechnoBrain har løftet deres lufthavnssimulator fra 3DS til Nintendo Switch

Airport Hero er en simulering fra japanske TechnoBrain, som udelukkende har lavet Airport Hero-spil siden 1998. Det er de blevet enormt gode til over de sidste 24 år, og i skrivende stund over 60 udgivelser, de har sendt på markedet i Japan. I spillene styrer man kontroltårnet i en given lufthavn, hvor man modtager og afgiver de radiomeldinger, der skal sørge for at afvikle trafikken gnidningsfrit, til tiden og uden uheld på en travl hverdag i lufthavnen

Som Air Traffic Controller råder man over fem radiokanaler, der hver har en dedikeret funktion i forhold til flytrafikken. Approach handler om indkommende fly, der er på radaren, men forholdsvis langt væk. Når et fly kommer tættere på lufthavnen, skal man lave hand-off til Tower-kanalen, der så overtager kommunikationen med flyet indtil det står på landingsbanen. Herefter overdrages kommunikationen til Ground-kanalen, der er ansvarlig for at dirigere fly rundt på jorden i lufthavnen.

Hvorfor disse forskellige kanaler? Det skyldes – ganske som i virkeligheden – at kun én person kan tale ad gangen på en kanal. Det bliver et vigtigt element, når man jonglerer med op til 14 fly ad gangen (øget fra 10 på 3DS). Man skal prioritere rækkefølgen af meldinger, for enhver melding, og efterfølgende kvittering fra piloten, tager tid, hvor intet andet kan meldes på kanalen. Det resulterer i situationer, hvor to fly stille og uundgåeligt ruller direkte mod hinanden på vej mod deres gates, mens man febrilsk venter på at kaptajnen ude på Charlie 10 holder sin kæft, så man kan sende en melding på Ground-kanalen og få kollisionen afværget.

Afgangene fungerer næsten på samme måde som landingerne, men her er to andre kanaler i brug. Delivery tager sig af at tjekke flyets flight plan og give tilladelse til afgang. Herefter overlades kommunikationen til Ground, der er ansvarlig for at vælge en startbane og en rute derhen. Når flyet nærmer sig afgang videregives kontrollen til Tower, der er ansvarlig for at få flyet i luften, og når det endelig er på vingerne videregives kontrollen til Departure, der følger flyet indtil det er ude af det lokale luftrum.

På 3DS kæmpede spillet en flot kamp med at vise al den information, spilleren har brug for. Det er blevet meget mere overskueligt på Switch, hvor der i sagens natur er plads til meget mere på skærmen. 3D-grafikken er også blevet så pæn at kigge på, at indlevelsen har fået et stort nøk opad. Det er herligt at stå og skue ud over lufthavnen fra kontroltårnet, og nyde den flyballet, man febrilsk har koordineret, folde sig ud på landingsbanerne og terminalerne uden for.

Oversigtsbilledet over lufthavnen er dér, man spenderer sin tid, når det bliver hektisk. Den absolut største udfording i livet som Air Traffic Controller er, at flytte flyvemaskiner rundt på jorden. Når de er i luften, er der mindre at holde øje med, men så længe de er på jorden, kan man komme ud for de mest indviklede situationer, man kan forestille sig, og begrænset tid og kommunikation til at løse dem i.

I starten kan det virke noget kaotisk at taxi’e flyene rundt på jorden, og jeg kan ikke tælle hvor mange gange spillet er endt i den røde “Game Over: Head on Collision”-skærm. Men efterhånden som man får en god fornemmelse af lufthavnen, gate-placeringer og taxi-ruter, begynder man at dirigere en symfoni spillet af tonstunge maskiner, og det er en fryd at tænke lidt frem i sine meldinger og dernæst se flyene rulle majestætisk forbi hinanden på vej mod deres destinationer. Når Airport Hero først klikker, er det ren zen.

Det skyldes sandsynligvis at piloterne i det her spil opfører sig ekstremt urealistisk og rent faktisk gør, hvad man beder dem om. Til forskel fra virkeligheden. Jeg blev i øvrigt så bidt af spillets univers, at jeg også har lyttet en del til live-transmissioner af ATC-meldinger fra Haneda, hvor spillet foregår. Virkeligheden, kan jeg rapportere, er mindre intens end Airport Hero.

På 3DS blev spilleren også holdt på tæerne af vejret og svigtende mekanik. Der forekom forholdsvis ofte nødlandinger, hvor piloten havde motorfejl, brændstof-mangel eller en syg passager ombord, og så kan selv de bedste planer vælte. Det hændte også, at et fly staller på landingsbanen, hvorefter man skulle afvikle samme mængde afgange og landinger på kun én landingsbane. Skiftende vindretninger krævede hurtig tænkning, og et lynnedslag kunne slå radaren ud. Den slags er der stort set intet af i Switch-versionen, og selvom udfordringen stadig er høj, savner jeg katastroferne, hvor man virkelig skulle oppe sig. Til gengæld spiller Approach-kanalen en langt større rolle her, hvor man hurtigt kan få fly til at kollidere i lufften, hvis ikke man er opmærksom.

Sværhedsgraden er fint afstemt, så man starter helt simpelt (nede på jorden, fristes man til at sige) med at få et fly i luften og lande et fly. Når man har styr på arbejdsgangen, meldingerne og lufthavnen i Operation Mode, kan man gå videre til Special Mode, der er enkeltstående scenarier fordelt på Normal, Hard og Extend. Nogle bliver låst op undervejs, mens de fleste erhverves gennem de fire DLC-pakker, der hidtil er udgivet. Det tog mig ca. 40 timer at komme igennem det hele, dobbelt så lang tid som 3DS-udgaven, og på nuværende tidspunkt må de godt tilbyde mig et job i Haneda, da jeg efterhånden kender lufthavnen som min egen lomme.

Selvom spillet kan lyde svært – og det er det bestemt på Hard og Extend – er det heldigvis ikke Airport Heros ærinde konstant at skrue sværhedsgraden op indtil spilleren smider håndklædet, men i stedet at præsentere en foholdsvis korrekt simulering af virkelige forhold i en lufthavn, oplevet i en afgrænset periode.

Et scenarie løber i en fastsat periode, fra 20 minutter til 2 timer. For at gennemføre skal man naturligvis undgå uheld, men også score et givet antal points inden scenariet er færdigt. Man får points for at give de rigtige meldinger på de rigtige tidspunkter, og sørge for at trafikken bliver afviklet så tæt på planen, som muligt. Alle scenarier har Bonus Challenges, man frit kan vælge at gå efter – og som regel er nødvendige for at opnå den højeste S-rank. Det kan f.eks. være at man skal lande fem fly på en specifik landingsbane.

Det er besnærende at bede alle om at holde stille, mens man lige tænker sig ud af det næste problem, men det resulterer naturligvis i forsinkelser, og så kan man som regel ikke nå at få det nødvendige antal point inden kapitlet er færdigt. Spillet stresser ikke, og hvis man kommer ud for potentielt farlige situationer, som f.eks. landing og afgang med sekunders mellemrum, er det altså ikke spillets skyld. Man har selv dirigeret de fly rundt, og det er spillerens egen skyld, hvis det ender i kaos. Så må man prøve igen og tænke lidt længere frem næste gang.

Airport Hero er et fantastisk spil i en niche-genre, der nok ikke appelerer til mange. Der findes lignende spil til mobile enheder, men hvor det meste i genren er reelle spil, er Airport Hero tættere på en simulation, og selvom spillet kun kører 720p på Switch, og gengivelsen af landskabet uden for lufthavnen er meget basal, er det svært ikke at leve sig ind i det, når man ser et fly tordne ud ad startbanen. 3D-modellerne er realistiske, og radio-meldingerne er så tæt på virkeligheden, man kan komme. Man kan tilmed høre stewardessernes meldinger til passagererne i baggrunden, og det er også så præcist, at jeg umiddelbart blev henført til at sidde i et flysæde med spændt sele og vente på at komme afsted. Realismen gør, at man føler ansvar over for de her fly og deres passagerer, og man har det dårligt med at lade dem vente for lang tid i lufthavnen. Eller dø i en kollision på startbanen.

Airport Hero Haneda er et kæmpe teknisk løft i forhold til 3DS-versionen, og kan nu nydes i flot kvalitet på både fjernsyn og håndholdt. Spillet er i øjeblikket kun tilgængelig i den japanske Nintendo eShop, som kræver lidt jonglering med PayPal at foretage køb i. Man kan skifte tekst til engelsk, og alle radiomeldinger foregår på engelsk, så der er ingen sprogbarriere at overkomme. Spillet koster omkring kr. 350, og de pt. fire udgivne DLC-pakker koster omkring kr. 25 stykket. Der er en gratis demo tilgængelig, hvor man kan prøve fire scenarier af. Er man først hooked, kan jeg garantere en nogenlunde konstant lykkefølelse hele spillet igennem. Da alt var gennemført, alle bonus challenges klaret og S-rank opnået på alle scenarier, blev jeg ved med at komme tilbage til de mere intense scenarier for at få mit daglige fix.