Virtua Tennis

Ufatteligt. Endnu et sportsspil som har fanget min interesse. Denne gang fra <i>Sega</i> selv, der atter beviser, at de er nogle af verdens førende programmører, når det drejer sig om konsolspil med ægte arkadefølelse.

Virtua Tennis (VT) er navnet, som egentlig er temmelig misvisende. Der er nemlig ikke den store antydning af realisme i dette spil – kun ren “pick up & play” morskab. Det har VT til gengæld i rigelige mængder, specielt hvis man er flere omkring skærmen. Mærk Jer mine ord – dette spil er et af de bedste multiplayer-spil til DC.

Er man alene, er der dog stadig en god del fornøjelse at hente. “Arcade Mode” tilbyder umiddelbar kamp mod 5 stadig sværere modstandere, hvorimod “World Circuit Mode” er den dybere del, hvor man turnerer kloden og prøver at blive verdensmester. Præmiesummerne kan så benyttes til at købe udstyr og partnere med undervejs. Endelig er der mulighed for at spille enkelte kampe, hvor sværhedsgrad o.lign. er brugerdefineret.

I VT er det (for en gangs skyld) let at holde spillet i gang efter serven. VT hjælper nemlig både dig og din modstander med at ramme bolden, blot den er forholdsvist tæt på ketscheren. Da dette “trick” gælder for alle, ødelægger det ikke spillet – tværtimod. Sammenholdt med det faktum, at man kun bruger 2 knapper til at slå med (én for et hårdt slag og én for et lob) bliver spillet umiddelbart simpelt at gå til, hvilket så bestemt er en del af dets charme.

Det er dog ikke kun ovenstående ting, som gør spillet så ufatteligt morsomt. Det er primært den følelse, man får allerede ved første serv, som hæver spillet højt over tidligere tennisspil. Animationen af spillerne, deres udbrud, alle de øvrige lyde, samt banernes forskellige underlag er så gennemført, at man næsten lige må sikre sig, at Wimbledon virkelig ER overstået. Forskellige kameravinkler, zoom på spillerne, “motion blur” og replays i langsom gengivelse skaber en fantastisk atmosfære – selvfølgelig i superb grafisk kvalitet og med en opdatering på 60fps. Her har nonsens-ordet “Virtua” ihvertfald en berettigelse, da det som sagt er næsten som at se det i fjernsynet.

VT vil appellere til de samme “sportsfolk” som elskede Everybody’s Golf og dennes efterfølger, og det er en meget, MEGET god ting. Ligesom med disse spil bliver også VT bedre med en håndfuld venner, men alene har det stadig meget at byde på.