Metropolis Street Racer

5 out of 6 stars

MSR har været genstand for adskillige udskydelser og forsinkelser, idet Bizarre Creations ønskede at gøre oplevelsen uovertruffen. Med det endelige resultat i hånden kan jeg kun glæde mig over, at man tog sig den fornødne tid – det er bestemt blevet til en perle af et spil.

MSR er blevet omtalt meget af spilpressen i løbet af det sidste år. Det skyldes hovedsagligt to ting: De detaljerede omgivelser samt spillets specielle “Kudos”-system. At bilernes fysik ligeledes er forfærdelig god, har faktisk kun været omtalt som en ekstragevinst.

MSR er et “Street Racing” spil, hvilket vil sige, at man kører i byområder, fyldt med 90 graders sving, midterrabatter og deslige. De detaljerede baner er modelleret efter mere end 40.000 fotografier af London, Tokyo og San Francisco, og man må sige, at resultatet er forbløffende. Folk der kender disse byer, vil kunne nikke genkendende til flere af de mere kendte områder fra hver by. Jeg kunne f.eks. nemt genkende Trafalger Square (London), som var udført med stor præcision.

Spillet praler af at have ca. 300 baner, og det er der også, selvom de fleste overlapper hinanden. Ligeledes praler spillet af sine ca. 100 biler, og man kan let genkende de forskellige modeller, som alle er modelleret meget detaljeret. Alle biler og baner som man har åbnet i spillet kan spilles mod en ven i split-screen, ligesom man kan bruge dem i et forsøg på at slå sine egne tider i Time Trial.

Men lad os nu se lidt på Kudo-systemet. Spillets undertitel er “It’s not how fast you drive, it’s how you drive fast”, og det henviser direkte til ovennævnte system. Kører man “godt”, dvs. med en masse udskridninger (uden at støde ind i noget), så kendetegnes det af MSR som om du er en god chauffør. Og det giver faktisk spilleren flere point, end ved dét at vinde. Selvom man altså skal vinde (eller klare nogle specifikke krav) for overhovedet at få del i Kudo-pointene.

Spillet er delt ind i 25 kapitler, som hver indeholder 10 løb. Hvert løb har som sagt sine succeskriterier, hvilket evt. kunne være at placere sig godt, at klare en omgang på mindre end en bestemt tid, eller at overhale et bestemt antal biler. Man kan selv justere på disse kriterier, såfremt man mener, at man kan klare det bedre end spillet først antager. Lykkes dette får man så endnu flere point tildelt for sin dygtighed. Hvert kapitel (og dets 10 løb) åbnes kun såfremt et vist antal Kudo-point er blevet optjent forinden. Dette kan resultere i, at allerede kørte løb skal køres igen for at få nok point til, at man kan komme videre.

Efter hvert kapitel (og ved opfyldelse af visse “ekstra” krav, som dukker op på bestemte baner) får man muligheden for at vinde nye biler. Dette gøres ved at slå en omgangstid, som spillet stikker ud. Der er ingen begrænsning på antallet af forsøg, så man kan “bare” blive ved, indtil man klarer det. Det giver også en glimrende øvelse. Dog er der kun begrænset plads i din garage, så det gælder om at vælge til/fra med omhu. Bl.a. fordi du mister en portion af de Kudo-point, som du har optjent med den bil du vælger fra, hvilket kan være ret surt, hvis man har haft en yndlingsbil, som nu bare MÅ udskiftes med den lækre øse, du lige har tjent rettighederne til at køre i.

Fysikken er som sagt perfekteret til det yderste, og man føler at hver bil har en tyngde, motorkraft og bevægelighed som passer til dens virkelige navnebror. Tilfredsstillelsen ved at svinge dem rundt i svingene uden at støde ind i noget, og uden at miste særlig megen fart, er virkelig i top. Derudover har alle biler en chauffør, som man kan se skifte gear og/eller dreje hovedet, når man bakker. Dog ses det kun, hvis man kører i en åben bil, men så kan man jo spejde efter det i replay’et istedet.

Lydsiden er også værd at snakke højt og længe om. Alt efter hvilken by du befinder dig i, spiller din bilradio musik leveret af lokale radioværter. Da det jo ER en radio, vil signalet blive dårligere, når du kører igennem tunneler eller under træer, hvilket fungerer uhyggeligt godt. Ligeledes vil motorlyden være højere, såfremt man sidder inde i bilen, mens det er baggrundslydene, der blander sig med musikken, når man styrer bilen udefra. Det er et fantastisk lydbillede, der absolut bør opleves – og helst højt.

Foruden den høje detaljegrad i omgivelserne, understøtter MSR også VGA-boksen, hvilket er med til at gøre det grafiske indtryk perfekt (hvis man vel at mærke har en VGA-monitor). Spillet bevæger sig sjældent under 60 fps, og selv i multi-player er det (hastighedsmæssigt) en fryd at spille. Eneste kritik hviler faktisk i den repetitive måde, man igen og igen kører den samme slags løb på. Det ER sjovt, men det KAN blive en anelse ensformigt i længden.

Kudo-systemet er generelt også en fin ting, og selvom man hurtigt kan lære at snyde det(!) vidner det om megen omtanke fra programmørernes side. Ellers er der intet at sætte fingeren på her – sjældent har jeg set og spillet et mere gennemført racerspil. Anbefales varmt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.