Driving Emotion Type-S
Mens vi venter på Gran Turismo 2000, synes Squaresoft, at vi bør spille deres “realistiske” racerspil. Det kan vi da godt, sålænge de bare ikke forventer, at vi kan lide det. Eller styre det.
Og det er sådan set spillets kardinalsynd – det når aldrig at blive sjovt, idet den “Squarealistiske” fysik i spillet gør underholdningsværdien minimal. At det ligeledes tager spillet en krig at hente banerne ind opfordrer ligesom heller ikke til, at man lige prøver igen.
Square har virkelig skudt sig selv i foden denne gang. Fra den japanske udgave kom på gaden har de haft ca. 1/2 år til at forbedre den følelse, som anmelderne allerede havde dengang; at dette ikke var et sjovt spil. Men Square syntes åbenbart ikke, at USA og Europa skulle have et bedre spil end japanerne, og derfor sidder vi nu med et spil, som absolut kun er for hardcore-racing fans. Folk med tålmodighed som et bjerg.
Teknisk er der selvfølgelig ingenting i vejen (det ER jo Square). Spillet opdaterer konstant med 60 fps, selv i 2-player, og baner og biler er flot reproduceret. Ligeledes har spillet et flot replay (der kan gemmes på ramkort), med varmedis og multiple kameravinkler. At man sjældent har lyst til at gense sig selv sejle gennem banen, er så en helt anden ting.
For sejle gør man. Når man kører langsomt, understyrer bilen som en olietanker i Hornbæk sø. Når man kører hurtigt, overstyrer den som en optimistjolle i vindstyrke 6. Selv med muligheden for at justere følsomheden af styringen ender man med at sidde og trykke let og ofte på højre/venstre af frygt for enten at skride ud eller overstyre. Og det er selvom spillet er sat til “Normal” frem for “Simulator”(!) Frustrerende svært, og ganske unødvendigt – hvis jeg ville køre RIGTIG bil, havde jeg sat mig bag rattet på Punto’en!
Musikken er forfærdelig og kan desværre kun slås fra under selve løbene. Mens man navigerer rundt i menuerne, må man leve med pinen eller skrue ned for TV’et. Dog skal spillet belønnes for at have en træningssektion, som viser den perfekte kørelinie, samt hvor man skal bremse. Derudover er der de sædvanlige muligheder for Time Trial, VS mode, Options m.v. – standard for ethvert racerspil.
Jeg ville så gerne kunne lide dette Square-spil, men det er svært. Specielt når man istedet kan spille et af de mange andre glimrende racerspil, der allerede er at finde på markedet – både til PSX og DC. For ikke at nævne MotoGP til PS2, som jeg gentagne gange måtte sætte på istedet, for at få ny energi til at spille “Type-S” igen. Ergo: En forspildt chance for Square.