Project Eden
I fremtiden har man prøvet at mindske befolkningstætheden ved at bygge i højden. Jo højere oppe man bor, desto bedre har man det. Men der er nogle som bevæger sig i alle lag: UPA, Urban Protection Agency. Der arbejder du og dine 3 kolleger.
Det starter ud med en simpel mission; undersøg Red Meat Factory, og find ud af, hvad der er sket de 2 teknikere, der tilsyneladende er forsvundet i den blå luft. Der går dog ikke lang tid, før vores hovedpersoner er blevet viklet ind i et større opgør mellem de gode og de onde, og succes afhænger af brugen af deres specifikke evner. Og en gang imellem også deres våben.
Dine 4 karakterer har som sagt specielle evner indenfor hvert deres område. Carter er lederen. Han interviewer de folk, I møder på jeres færd og får ledetråde af dem. Amber er den store, kvindelige cyborg, som er usårlig overfor eksempelvis gasser. Minoko er god til IT-systemer m.v., så hun er den, der kan hacke sig ind i computere, overvågningskameraer o.lign. Og endelig er der så ingeniøren André, som er god til mekanik og elektronik (dørlåse m.v.) Hvordan de bruger deres evner, alene og kombineret med de andres, er dét der driver historien videre.
Man styrer hver karakter enkeltvis, men man kan beordre resten til at følge med, hvis man bare sørger for at holde øje med, at de ikke sidder fast bag en væg o.lign. Man skifter let mellem de 4 karakterer med det digitale joypad, og så bruges de analoge joysticks til hhv. styring af personen og dennes synsvinkel. Der er ligeledes mulighed for at skifte mellem 1. el. 3. persons synsvinkel, så de fanatiske FPS-fans kan få deres dose virkelighed. Generelt er styringen faktisk ganske god (når man tænker på, at dette originalt er et PC-spil), og alle knapper er i brug på en fornuftig og intuitiv måde.
Grafikken er dog mere funktionel end pæn. Og af et andet-generations PS2-spil at være, burde den være bedre. Jo, der er stor variation i selve omgivelserne i løbet af spillet, (når man bevæger sig i de forskellige sociale lag/etager i højhusene), men områderne er oftest ret tomme og de enkle overflader er simple at se på. Ligeledes føler man sig ledt (lineært) gennem spillet, og der er sjældent en dør (der kan åbnes), som man ikke skal igennem på et tidspunkt.
Men det er gåderne, der udgør substansen af Project Eden, og de er heldigvis ganske gode. Til tider er de frustrerende svære, men oftest er der logik bag. Andre gange kræver det hurtige reflekser, men generelt er det morsomt, og man glæder sig hele tiden til at prøve kræfter med den næste gåde. Disse varierer fra de simple “reparer låsen og åbn døren” til de mere fantasifulde, som kræver brug af overvågningskameraer og fjernstyrede robotbiler.
Spillet kan som noget nyt spilles af op til 4 personer samtidig, blot man har en Multitap. Det er en fin funktion, som bl.a. kan afhjælpe at personerne sidder fast i grafikken, samt sætte tempoet lidt i vejret, idet alle 4 personer kan bevæge sig i hver sin retning samtidig og løse gåder i hver sin ende af det aktuelle område. Der er også inkluderet muligheden for at spille Deathmatch med nogle venner, men denne feature lever ikke op til det øvrige spil, og kræfterne burde i stedet være blevet brugt på at forbedre grafik og/eller indarbejde en bedre action-del.
Disse detaljer til trods er Project Eden et underholdende spil, der leder tanken hen på den gamle klassiker Hired Guns (der er på vej i en 3D-udgave), selvom det dog ikke helt når de samme højder. Action er der meget lidt af (man kan eksempelvis aldrig dø helt – man gendannes bare ved sidste energimåler) og tempoet er lavt, så man bør nok prøve det, før man beslutter sig for om man vil købe det. Man skal dog ikke skue hunden på hårene bag det mindre tiltrækkende ydre gemmer der sig et (oftest glimrende) eventyrspil, med mange timers udfordring.
