Final Fantasy Tactics

6 out of 6 stars

Var Vandal Hearts for let, men elskede du stilen? Var Final Fantasy for langt, men elskede du figurerne? Fortvivl ej, for her kommer den perfekte blanding – et tur-baseret RPG med Squaresofts kendetegn over det hele!

Squaresoft har travlt. Meget travlt. Ikke så snart har vi gennemført Final Fantasy VII, før de kaster endnu et kæmpe RPG i hovedet på os. Og så er det ovenikøbet i samme høje kvalitet som FFVII, både på overfladen og i gameplay!

Som overskriften antyder, så bærer FFT en slående lighed med Konamis glimrende Vandal Hearts. Faktisk kan man uden større besvær spille FFT umiddelbart, såfremt man kender VH – interfacedelen er en tro kopi. Der er altså tale om et 3D-isometrisk RPG (rollespil) set skråt ovenfra, hvor man styrer en mindre gruppe krigere, der i løbet af en (nogenlunde) lineær historie møder andre grupper af krigere og kæmper mod dem i afgrænsede “arenaer”, dvs. i en by, på et bjerg, i et hus osv.

Under selve kampene består din gruppe som regel af fem mand, men undervejs møder man nye personer (både venner og forrædere!), så man kan sammensætte gruppen forskelligt mellem hver kamp. Derudover deltager også ukontrollable “gæster” i hver kamp, så der er nok at holde rede på. Der er mulighed for at sammensætte så spændende krigere som bueskytter, munke, riddere, præster, troldmænd m.v. Alle med hver deres styrker og svagheder. Specielt er der mange magiske personer i FFT, og bl.a. vil fans af FFVII nikke genkendende til en del af de forskellige trylleformularer, hvilket kun bidrager positivt til spillet.

Som nævnt er dette et tur-baseret RPG. Med andre ord behøver man ikke at få den samme sved på panden, som da man spillede FFVII. Her kan man i ro og mag overveje sit næste træk, mens modstanderne pænt står og venter. Hvilken høflighed. Skal man træde ud af skyggerne med en ridder med et kraftigt sværdslag, når man ved, at han derved blottes for langtrækkende angreb? Hvor skal præsten stå for lettest at kunne kurere de sårede? Skal man kaste en trylleformular på en modstander, eller på stedet hvor han (forhåbentligvis) står, når magien udføres? Decisions, decisions… Er man så uheldig at have trukket de forkerte krigertyper ind i et slag, eksempelvis ingen bueskytter i et meget bakket terræn, så er der i forhold til VH håb forude. Inden hvert slag er det nemlig muligt at skifte “job” på hver af sine krigere. I VH udviklede personerne sig sjældent, og derefter kun i en retning. I FFT kan en bueskytte blive til en præst, for derefter at blive en bueskytte igen senere, når den aktuelle kamp kræver det. Fleksibilitet under ansvar, om man så må sige.

Mellem næsten hver kamp er det muligt at besøge en by eller et slot, så man kan toppe sin proviant eller lære nye egenskaber, både indenfor magi og “almindelig” kampkunst. Her er det ligeledes muligt at rekruttere nye soldater, såfremt ens mænd skulle være faldet i kamp. Netop på dette punkt adskiller FFT sig fra VH på en realistisk måde – folk kan dø. Skulle en af dine krigere falde i kamp dukker et lille tal op over hovedet på vedkommende. Når det antal omgange er gået, dør vedkommende. Og dukker aldrig op igen! Heldigvis er FFT som sagt benådet med en stor grad af magisk krigsførelse, både sort og hvid, så folk KAN genoplives. Bare vær hurtig.

FFT har så mange facetter, at jeg umuligt kan komme det hele igennem her. Benyt landskabet til din fordel; stå højere end dine modstandere, når du fyrer pile af; overrask modstanderne bagfra for at gøre større skade, og meget, meget mere. Spillet udvikler sig konstant og det kræver sin mand at tage de rette beslutninger. VH var en tur i parken sammenlignet med FFVII!

Selve arenaerne er lavet af polygoner og kameraet kan føres rundt, så man kan overskue de til tider heftige kampsituationer, mens personerne er lavet af sprites. Der kan zoomes ind og ud og kameraet kan tiltes en anelse for yderligere overblik. Eksplosioner og angreb er lavet af en underlig blanding af polygoner og sprites, men det ser forbløffende godt ud, og man bliver let nysgerrig efter at se resultatet af det næste våben eller trylleformular. Musikken er meget atmosfærisk, men kan som altid blive lidt monoton under et slag, som let varer over en halv time. Dertil kommer en af de absolut bedre introsekvenser til spil af denne type – det er jo lavet af folkene bag FFVII!

Konklusionen må være, at dette er det perfekte bud på et tur-baseret, 3D-isometrisk RPG til vores kære, lille grå. Det oser af atmosfære, har mange timers spilletid og et interface som tager højde for et utal af detaljer, uden at overkomplicere spillet unødigt. Et “must” for enhver RPG-fan og bestemt værd at se nærmere på, hvis bare man har et gran af interesse for strategispil.

Eneste kritikpunkt er, at Squaresoft endnu ikke har fået taget sig sammen til at udgive spillet i Europa, og det vides ikke, om det overhovedet dukker op. Mit råd er at få fat i en importudgave koste hvad det må, for dette spil er sublimt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.