Vib Ribbon

Kender I “Linus på linien”? Den minimalistiske tegnefilm, hvor vores hovedperson er en del af den éne (og eneste!) streg, som løber fra højre til venstre side af billedet? Uden Linus ville Vib Ribbon måske slet ikke eksistere.

Du styrer Vibri, en glad kanin som hopper afsted på en linie. Alt efter tempo og indhold af den musik som bliver spillet, skifter linien form. Det er så din opgave at undgå disse forhindringer ved hjælp af koordinerede tryk på knapperne i takt med musikken. Simpelt? Ja, i teorien. Praksis er en helt anden boldgade.

Trykker du ikke på de rigtige tidspunkter, går Vibris udvikling baglæns – han bliver først til en frø og dernæst til en lille orm. Klarer du dig dårligt som orm, så er det Game Over. Til gengæld kan det også gå den anden vej, men man skal i så fald have klaret 16 forhindringer fejlfrit i træk først. Basalt set går det ud på at overleve, indtil sangen er slut.

Der er kun ca. 6 baner, som dog kan spilles på forskellige sværhedsgrader, men til gengæld kan man bruge sine egne musik-CD’er som grundlag for banernes “layout”. Spillet tyder musikken, og prøver at koordinere udseendet af banen således, at rytmen passer med de tidspunkter hvor Vibri møder en forhindring. Det fungerer ganske tilfredsstillende med mange CD’er, omend ikke med alle.

Grafikken er som sagt ikke andet end funktionel (se screenshot), men hele atmosfæren omkring Vibri og hans glade og barnlige stil, hvilket bl.a. kan ses i hans introduktion af spillet, gjorde både Lars og jeg helt varme indeni. Normalt er vi iskolde.

Hvad der også gør Vib Ribbon til en lille solstråle er, at det viser, at folk tør tages chancer med noget nyt. Ligesom med Parappa the Rapper er det uendeligt dejligt at se, at fantasien stadig lever i bedste velgående – selvom det tilsyneladende kun er i Japan. Sangene er bizarre og sjove på en gå-én-på-hjernen-agtig måde. Hvis I ikke tror mig, så anbefaler jeg, at man besøger The G. I. A.’s hjemmeside, hvor musikken fra spillet ligger til fri download i MP3-format. Det skulle nok kunne overbevise de fleste skeptikere.

Selvom den anmeldte udgave er japansk, er der godt nyt til os europæere: Spillet kommer til vores breddegrader “inden sommer”. Underligt nok har Sony valgt at springe USA over, men det kan vi jo være ligeglade med. Jeg vil foreslå, at folk at prøve det først, da det så absolut er en speciel fornøjelse. Har man dog bare det mindste til overs for japansk excentricitet, bør man så absolut se nærmere på dette spil.