Counter-Strike Beta 6
Få mennesker kender ikke PC-spillet Half-Life, Valve Software’s mesterlige “total conversion” af Quake 2. Med få ord vil det sige, at programmørerne har fået adgang til koden til Quake 2, som de så har raffineret til ukendelighed. På denne måde kunne de spare udviklingstid, og koncentrere sig om det vigtigste: Gameplay. Det bar også frugt, og Half-Life anses idag for værende en af de bedste single-player oplevelser indenfor FPS-genren.
På baggrund af Quake 2’s meget åbne arkitektur, kan amatører videreudvikle spil bygget på dennes “engine” (3D-maskinen som driver spillet), såfremt man skulle have lyst og interesse. Det havde Gooseman & Cliffe, og de har så skabt Counterstrike (CS), som altså tager udgangspunkt i Half-Life.
CS er “multi-player only” (indtil videre), og er derfor et yndet spil på Internettet og på netcaféer. Spillerne kan deltage på ét af 2 hold; terroristernes eller anti-terroristernes. Alt efter missionens formål gælder det så om at befri nogle gidsler, detonere en bombe, guide en ubevæbnet mand ud af banen, eller “bare” udradere det andet hold. Det andet hold skal i alle tilfælde forhindre, at missionen udføres.
Hvad der gør CS så forbandet sjovt, er bl.a. at det er “semi-realistisk” på samme måde som Rogue Spear, idet man dør meget let. Man skal altså overveje sine træk meget omhyggeligt, og det nytter ikke at løbe skrigende rundt på banen med pistolerne trukket. Får man bare ét skud i hovedet er det nemlig godnat indtil næste runde. Derudover adskiller det sig også fra mange af de andre FPS’er ved at indeholde våben, som er modelleret efter rigtige mål.
Til at hjælpe holdene med at gennemføre opgaven kan man ligeledes købe udrustning – granater, ekstra ammunition, skudsikre veste m.v. Men først må man jo tjene penge til det! Og det er ligeledes et af CS’s særegne karaktertræk. Redder man et gidsel, skyder man en modstander og/eller vinder éns hold, så er der penge i kassen. Taber man, er der dét mindre at købe ny udrustning med, og så mister man desuden sit våben. Lige pludselig gælder det om at være MEGET forsigtig i næste runde og spille defensivt til den store guldmedalje. Det er denne variation mellem offensivt og defensivt spil, som holder liv i CS og giver spilleren lyst til at komme igen for at prøve nye strategier. Det er også kun tilladt at købe udrustning én gang pr. runde, hvilket gør beslutningen om, hvilket våben man gerne vil benytte, sværere. Heldigvis kan ens holdkammerater godt købe våben til én (såfremt pengene slår til), ligesom man kan tage de døde spilleres våben.
Universet følger Half-Life’s, dvs. nutiden, uden gotiske aulaer og mystiske rumskibe. Banerne er så diverse som en irakisk ørkenlejr, et forladt mineområde, et par tog-stationer og sågar en Boeing 747. Der er mange flere, og der kommer nye baner til for hver ny Beta G&C slipper løs. Ligesom i virkeligheden kan man éns fodtrin høres af alle, og man kan give sine holdkammerater ordrer, som kun dé kan høre. Forskellige uniformer, et utal af våben, mange forskelligartede “game modes”, over 20 officielle baner – der kan bestemt ikke herske tvivl om, at ambitionerne med dette spil er høje.
Og ser man på serverne rundt omkring i verden kan man vist roligt sige, at de er blevet indfriet! Enhver respektabel server har den nyeste CS Beta installeret, og chancerne er store for, at den er booket. En af grundene er, at CS er gratis (der er ovenikøbet også en Linux-udgave ude). Man skal dog have en kopi af Half-Life for at kunne spille det, men selve CS kan hentes på nettet (Beta 6 fylder ca. 45mb).
Efter sigende skulle Valve nu selv være gået ind for at støtte G&C og inden længe kan vi glæde os til en officiel version 1.0. Vi kan dog stadig se frem til et par nye betaer inden da. Det kan man læse nærmere om på de mange CS-hjemmesider rundt om. Jeg kan henvise til et par danske af slagsen for de interesserede læsere. Den første hedder Counter-Strike.dk, og indeholder information om det meste indenfor Half-Life/Counterstrike. Der er bl.a. links til nogle glimrende interviews med drengene bag. Den anden hjemmeside jeg vil nævne, er bl.a. vedligeholdt af min gamle ven David (Webster), og adressen dértil er Daily Rush. Her kan du også læse om Quake3 – et spil den kære Webster dyrker FOR meget.
Endnu en gang bevises det altså, at man “kun” behøver en god ide, for at blive til noget stort. Spørgsmålet er så bare, hvornår CS begynder at koste penge. Man bliver jo ikke rig af skulderklap.