Phantom Quest Corp: Perfect Collection

Ayaka Kisaragi er en ganske interessant kvinde. Hun er smuk, rapkæftet, finder sig ikke i noget… og driver et spøgelsesjægerfirma.

Ghostbusters har ikke levet forgæves og inspirationen er da også tydelig i OVA’en Phantom Quest Corp. Ayaka render dog ikke rundt belæsset med 60 kg. antigespenst-udstyr, næh hun klarer sig med sin cocktailkjole (fordi hun ser godt ud i den) og sin læbestift, der kan laves om til et lyssværd. Og nej, anmelderen tager ikke pis på dig. Til at hjælpe sig har hun bl.a. sin sekretær, en gammel spåkone og en eksorcist. Det bliver dog hurtigt klart at de kun er det tynde øl, mens Ayaka er den serien drejer sig om.

I løbet af discens 140 minutter dækkes mange af de typiske spøgelsesemner. Vi får både vampyrer, gengangere med uløste agendaer og forbandelser. Spørgsmålet er om det så holder vand? Nej, det gør det desværre ikke. Det er forholdsvist underholdende, men det bliver hurtigt trivielt, da det er så som så med variationen. Phantom Quest Corp følger med sine 4 episoder (der blev aldrig produceret flere) slavisk den samme opskrift hele vejen igennem: Et gespenst skaber ravage – Ayaka overvinder det eller overtaler det til at stoppe. Episode slut.

Der er en del action, når Ayaka skal ordne dagens gespenst, men hverken animation eller koreografi imponerer. karakterdesign og musik afviger dog lidt fra det sædvanlige, da den er holdt i en meget 80’er-agtig stil a la Bubblegum Crisis. Det ses især i de rundkindede ansigter og hårfrisurerne. Skaberne af serien har forsøgt at peppe den lidt op med noget humor, men bortset fra nogle enkelte scener (f.eks. når Ayaka skal op om morgenen) er det ikke specielt morsomt. Det redder ikke serien, hvis grundlæggende problem er, at den simpelthen ikke er spændende nok. Det er forudsigeligt og det er set før.

Forventer man en samlet historie vil man lede forgæves. Hver af de fire episoder er uafhængige af hinanden og der er ikke noget særligt afsluttende over den sidste episode. Man sidder og regner med at der kommer en episode til, men i stedet slutter discen bare.

Animationen i serien er et stykke under OVA-kvalitet, da den slet ikke kan følge med selv tv-serier af nyere dato. Den går an, men blegner i sammenligning med nyere shows såsom Gasaraki og Cowboy Bebop. Seriens sparsomme budget skinner tydeligt igennem.

Teknisk er det en passabel disk. Overførslen er acceptabel, men kunne flere steder godt have været lidt bedre. Det ses især i mørke scener. Lyden er fin og musik og dialog kommer klart igennem. Lydeffekterne vil dog næppe imponere nogen. De holder standarden for tv-animation. Lidt flat og kunstigt.

Diskens menuer er pæne og byder på lidt animation og musik. Af extras finder vi tekstløse OP og ED-sekvenser. Begge er dog ikke nogen man husker længe efter. OP’en er dog værd at bemærke for et af de mest markante skift i stil halvvejs igennem. Et billedgalleri runder disken af.

Har man et umætteligt anime-behov vil jeg ikke fraråde et køb, for der skal nok være dem der vil finde serien underholdende. Jeg ved dog med mig selv, at der vil gå lang tid før jeg ser den igen. Der findes simpelthen for meget, der er væsentligt bedre. Pioneer har dog været så kloge, at de ikke regner med at sælge stort af Phantom Quest Corp. Prisen er fremragende: 15$ i retailpris. Med netrabatter trukket fra kan man erhverve sig den for ca. 10$. Det er da til at overkomme. Har du 80 kr. du ikke ved hvad du skal fyre af på, så køb den da. Men forvent ikke noget særligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.