Super Mario Maker


Super Mario Maker har været en af de vigtigste titler for Wii U, som sammen med Splatoon har vist, at Nintendo stadig tør løsne slipset og lade håret svinge for at feste med de unge. Desværre har Wii U trods mange fantastiske spil ikke formået at fanget opmærksomheden fra folket, som i højere grad har taget 3DS til sig. Nu forbarmer Nintendo sig, og giver fans af deres håndholdte maskiner en chance for at være med.

Man skal ikke lade sig narre af titlen. Super Mario Maker er ikke en ren banedesigner. Der er ingen tvivl om, at det er dens primære eksistensberettigelse, men der findes faktisk også et Mario-spil indeni, så hvis man vil spille alt med den buttede blikkenslager, så kan man godt finde tegnebogen frem. Faktisk er det nok den primære årsag til at købe Super Mario Maker, medmindre man enten har venner med 3DS i nærheden eller blot vil have en noget nær uendelig forsyning af nye baner, som andre har designet. Hvis man har en Shigeru Miyamoto i maven og vil demonstrere det, er man i hvert fald bedre tjent med at købe Wii U-spillet, hvor man rent faktisk kan dele sine baner med både venner ved hjælp af koder og samtidig kan uploade til internettet, så alle kan downloade dem. Banerne, som skabes på 3DS, kan kun deles via Street Pass, og indtil videre har jeg i al min tid som 3DS-ejer mødt én person via Street Pass: Min kone. Og hun køber næppe spillet, selv om det er godt. Er der flere Mario-fans i huset, kan man selvfølgelig lave og spille baner på samme maskine, og i så fald gør onlinebegrænsningen ikke nær så meget.

Grafisk er Super Mario Maker ganske tæt på Wii U-versionen, selv om skærmens lavere opløsning desværre gør grafikken fra de nyeste generationers Mario til en lidt mudret affære at se på, mens NES og Super Nintendo-grafikken fungerer langt bedre på 3DS-skærmen. Specielt Super Mario World 3 og Super Mario World ser brandgodt ud på den lille skærm. Der er i øvrigt slet ingen 3D-funktionalitet på banen – ikke engang en smule dybde i billedet – hvilket på den ene side er lidt overraskende, men på den anden side har jeg ikke savnet det. Grafik og musik er lånt fra henholdsvis Super Mario Bros. og Super Mario Bros. 3 fra NES, Super Mario World fra Super Nintendo og New Super Mario Bros. U fra Wii U. Nogle elementer er låst til spillet, de er baseret på, så man ikke kan bruge dem i alle sammenhænge, mens andre kan benyttes på tværs af titlerne.

Super Mario Maker 3DS

Af og til kunne man overveje, om ikke Nintendo burde gå ind i undervisningssektoren. I hvert fald sørger de altid for, at man ikke er i tvivl om, hvordan man skal bruge deres mere komplekse software gennem årene, og Super Mario Maker er ingen undtagelse. Der er næsten utallige muligheder for at udfolde sig, men man starter uden adgang til alle værktøjer for at sørge for, at brugeren ikke bliver overvældet. Netop denne mekanik var faktisk et af de største kritikpunkter ved Wii U-udgaven, for nogle fans havde på forhånd forestillet sig præcis hvilken bane, de ville bygge, og så var der ikke åbnet for muligheden for at bruge de nødvendige byggeklodser fra starten. Oprindeligt tog det ni dage at låse op for alt i Super Mario Maker på Wii U, men det blev patchet, så man kunne låse hurtigere op ved intens brug af banedesignværktøjet. Selv hvis man ikke benyttede den indbyggede tutorial, ville man relativt hurtigt kunne forsøge sig frem til at finde ud af, hvordan banedesigneren fungerer, hvilket man sjældent kan sige om spil med indbyggede designværktøjer.

Der er låst op for langt flere elementer på 3DS fra starten i forhold til Wii U, så man får kun en til tre nye ting at lege med for hver verden, man gennemfører, når man spiller gennem det indbyggede Mario-spil, som ligeledes introducerer nye udfordringer undervejs. Spillet hedder Super Mario Challenge, og det er ganske fantastisk. Der er omkring 100 baner i Super Mario Challenge, og selv om de ikke er vildt lange, kan det formentlig tage alt fra fem til otte timer at spille igennem dem – alt efter hvor bekendt man er med de tidligere spil i serien. Kender man ikke alle regler, kan man nemlig godt forberede sig på at dø i videnskabens navn en del gange. Det veksler mellem de fire forskellige Mario-spils æstetik, og tager ofte udgangspunkt i kendte baner fra de klassiske spil men tilføjer så helt nye twists, så det næsten bliver små puzzles, der skal løses. Et eksempel på underminering af de normale Mario-spilleregler er tårne af fjender i forskellige størrelser, eller kanoner der skyder med power-ups.

Man kan også selv ændre opførsel på nogle af de kendte elementer i serien ved hjælp af en meget simpel form for programmering, som består af kombination af elementer. Kom vinger på en power-up for at få den til at flyve og videre i den dur. Hvis man ikke kender Mario-serien så indgående, så er der to værter (en kvinde og en due, naturligvis), som tilsammen forklarer både brug af banedesigneren og nogle af de teknikker, man bliver nødt til at lære for at kunne gennemføre bestemte verdener. Det kan være teknikken spin jump, eller hvordan man opsamler og kaster genstande, som man måske ikke kender til, hvis man primært har spillet de oprindelige 8-bit-platformsspil med Mario.

Super Mario Maker 3DS

Det føles dog ret bizart, at man kan forbinde til internettet og downloade baner fra Wii U-spillet, uden man har mulighed for at uploade sine egne baner. Man kan heller ikke søge efter venners baner, idet man er begrænset til nogle få søgekriterier, som Nintendo på forhånd har defineret. Når man rent faktisk KAN dele fra 3DS til 3DS, og man tilsyneladende forbinder til selv samme netværk som Wii U (medmindre Nintendo foretager en konvertering af udvalgte baner), så giver det slet ingen mening at have denne begrænsning. Som minimum burde det være muligt at downloade andre 3DS-designede baner, selv hvis Wii U-ejere af tekniske årsager ikke skulle få lov til at downloade dem. Eller i værste fald kunne Nintendo skubbe 3DS-baner til Wii U-spillet, hvis en konvertering er påkrævet. Man kan håbe, at det bliver muligt via en opdatering, men der er ikke noget i spillet, der tyder på, at det er på vej.

Til gengæld er Wii U-versionens 10 Mario Challenge bevaret og udbygget til et 100 Mario Challenge, og her er udfordringen at nå igennem en række udvalgte brugerskabte baner, før man mister 100 liv. Det er muligt at springe ud af baner, hvis man føler, de er særligt uretfærdige. Når man gennemfører baner i Super Mario Challenge, bliver de tilføjet i “coursebot”, hvor man kan genspille dem lige så ofte, man har lyst. Der er to medaljer at opnå på hver bane, hvis man opfylder bestemte kriterier. Det kan for eksempel være at samle alle mønter, undlade at trykke til venstre eller bruge en hjelm til at forsvare mod 50 hammerangreb. Man kan også låse op for medaljerne, mens man spiller gennem Super Mario Challenge i første omgang. Men har man vanskeligt ved at gennemføre en bane, kan man sige ja til at få lidt hjælp i starten af banen i form af en power-up, og så vil man ikke vinde medaljen, uanset om man ellers har opfyldt kriteriet.

I løbet af spillet kan man selvfølgelig løbe tør for liv, men erfarne Mario-entusiaster vil sikkert ende med hundredevis af liv, da der er flere steder, hvor man uden problemer kan høste flere liv, end man kan bruge. Der er da også enkelte baner, som for alvor sluger af dem igen, men selv hvis man ender på nul, vil man blot starte på bane et i den verden, man er kommet til, med ti liv. Det er derfor ikke et stort problem at gennemføre spillet, og det er som før antydet hovedattraktionen i Super Mario Maker for mit vedkommende. De indbyggede baner er opfindsomme, gakkede og til tider geniale. Mange af dem ville Nintendo næppe finde på at smide i et almindeligt Mario-spil, og det kunne tyde på, at de har ladet sig inspirere af nogle af de mere tossede baner, som brugerne har skabt på Wii U – og så tilføjet lidt traditionel Nintendo-magi. Dermed ikke sagt at der ikke er fantastiske baner blandt de brugerdesignede. En bane om Marios pendletur til kontoret var for eksempel en samfundskommentar, som både var mere dyster og vanvittig end det, Nintendo selv ville vove at udsætte blikkenslageren for. Men jeg skal love for, at jeg morede mig.

Det er svært at komme med en reel anbefaling om at købe eller lade være. Det afhænger i høj grad af i hvor interesseret man er i selv at designe og dele baner. Den anden side af mønten er, at man får adgang til et nyt, rent 2D-Mario-spil samt et uudtømmeligt antal baner af svingende, omend overordnet høj, kvalitet. Det bliver endnu vanskeligere, hvis man i forvejen har Super Mario Maker på Wii U, da man ikke engang kan overføre sine egne baner og arbejde videre på dem på farten. Når det er sagt, så er Super Mario Maker stadig lige så poleret, som man forventer, når der er tale om et Nintendo-produkt. Der er bare foretaget nogle utroligt bizarre grundlæggende valg i designprocessen, og det er svært at skille det, der kunne have været, fra det, vi nu står med, fra hinanden. Uden viden om Wii U-versionen og andre spil med mulighed for at designe sine egne baner ville helhedsvurderingen være en tand højere.

Super Mario Maker 1 Super Mario Maker 3DS Super Mario Maker 7 Super Mario Maker 6 Super Mario Maker 5 Super Mario Maker 4 Super Mario Maker 3 Super Mario Maker 2
<
>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *