The Little Mermaid
The Little Mermaid er blandt Disneys bedste udgaver af den samme film, de har lavet igennem mere end 50 år. Handlingen er lige ud ad landevejen: Heltinde er ung og føler sig ikke tilpas i det samfund, hun befinder sig i. Må gå grueligt meget igennem men bryder til sidst fri af normerne og ændrer sit liv komplet.
Det er den slags historie vi alle går og drømmer om, især som teenagere. Folk forstår mig ikke, bare jeg kunne være et andet sted, hvor jeg bliver værdsat. Disney-udgaven, hvor hele samfundet ændres og/eller protagonisten går fra laveste plads i hakkeordenen til suprem kejser eller lykkeligeste princesse alt efter køn, holder ikke en meter i den virkelige verden.
At Ariel så også opgiver familie og venner i løbet af 5 sekunder er åbenbart heller ikke et problem, selvom det er selvsamme familie og venner, der hjælper hende med at opfylde sine drømme, hvor urimelige de end måtte være. Hendes store sorg, “but I’ll never see my family again”, forløser heksen Ursula med “but you’ll get your man. Life’s full of tough choices”. At manden så er en fyr hun har set på i ca. 5 minutter og aldrig sagt et ord til kan ikke komme på tværs i Disneys univers: Har man set en flot fyr, er det naturligvis ham man skal være lykkelig sammen med resten af sine dage. At det i virkeligheden ikke er manden men hans verden, Ariel søger, fokuseres der heller ikke på; det ville få idyllen til at krakelere.
Hvis man kan se igennem fingre med, at Disneys univers er mere ukorrekt og et dårligere rollebillede end Paven på rygeheroin, er The Little Mermaid en forrygende oplevelse: Filmen har samlet nogle af de bedste karakterer Disney endnu har skabt i en og samme historie, spækket med humor og sjove situationer. Ursula er en suveræn skurk (Hades fra Hercules er modelleret så tæt op ad hende, at man nemt kan forestille sig en film, hvor de to optræder side om side), Ariel er dejlig oprørsk og hendes venner Flounder og Scully er skægge. Men kronen på værket og prikken over i’et er eremitkrebsen Sebastian med den jamaicanske accent. Hans møde med Louie, den franske kok med det mere end almindeligt hidsige temperament, er guld værd.
The Little Mermaid byder også på nogle af de bedste sange, Disney har produceret. Normalt finder man højst en enkelt rigtig god sang pr. film, men her er hele tre perler – Under the Sea, Kiss the Girl og Part of Your World – der høstede to Oscars i 1989.
Filmen markerede Disneys tilbagekomst på tronen over animationens verden i vesten, og som sådan er den et teknisk sidestykke der sjældent er overgået. Det er også den første film, hvor Disney dyppede tåspidsen i computeranimationens vidunderlige (og prisbesparende) verden. De har forstået teknikken godt, holdt det subtilt og ikke ladet det ses for meget. En enkel trappescene skurer mod resten af flowet, men det er slet ikke så slemt som ballroom-scenen i Beauty and the Beast.
Med alle de skinnende lyspunkter i filmen, er det virkelig synd at se, hvordan Disney opfatter DVD-mediet: Som videobånd. Filmen er non-anamorphic og selvom den er vist i 1.66:1 “widescreen” er det stadig en klippet udgave af biografens 1.85:1-format. Det er ikke fordi de ikke kan finde ud af det: Laserdisc-udgaven er en THX-certificeret 1.85:1 widescreen transfer og har tilmed en “making-of” dokumentar på sig.
Der er undertekster på skiven (hvilket er suverænt under sangene, jeg må blankt erkende at jeg sad og sang med), men det er i “handicap-format”, dvs tekstet for hørehæmmede. Alle lydene er også tekstet og det er irriterende at læse “growling, panting” hele tiden. Det mest tossede er, at der også er et almindeligt tekstspor på skiven, men det er i Close Caption format, hvilket kræver en separat dekoder. Men så må skiven da være spækket med ekstra features? Der er ingen, zilch, none, nothing. På coveret står der “full-color character artwork on disc”, men der refereres til billedet trykt på disc’ens forside. Jeg troede det var løgn.
DVD-produktionen giver anledning til linealslag over fingrene oppe ved katederet. Desværre er Disney ret kølige overfor folks beklagelser; de har de bedste tegnefilm i verden. Hvis vi vil se dem, er det på deres vilkår. De vilkår betyder også, at The Little Mermaid følger Disneys pengefikserede moratorium-markedsføring. DVD’en tages af markedet den 7. februar i år og kan ikke købes de næste 10 år. No kidding.
Er man seriøs med sin Disney-samling, skal VHS-udgaven skiftes ud med en DVD. Selvom DVD-udgaven ikke er noget at råbe hurra over, er billedkvaliteten langt bedre og taber ikke kvalitet selvom man ser den ofte. Og det gør man jo.
Besøg The Little Mermaid, en dedikeret hjemmeside med manuskript, sangtekster, billeder og andet.