Erased

Satoru Fujinuma bor alene i en lille lejlighed i Tokyo, og prøver at få livet til at hænge sammen som manga-forfatter og pizzabud. Han er et indelukket væsen, der sjældent involverer sig i andre, og det lider hans forfatterskab da også under. Men der sker af og til noget mærkeligt for Satoru: Når en ulykke opstår i nærheden af ham, kan han risikere at blive kastet nogle minutter tilbage i tiden og dermed forsøge at afværge den. Han kalder det revival, og det har gjort ham til lidt af en tilfældig helt.

Men en dag oplever han en revival, der ikke ser ud til at have noget med en ulykke at gøre, men nærmere et forsøg på kidnapning af en lille pige. Og skete der forresten ikke noget lignende dengang han gik i femte klasse for 18 år siden, nu han tænker efter? To klassekammerater bortfort og dræbt, var det? Og du var ikke sikker på, at den dømte rent faktisk var den skyldige, vel?

Erased starter blidt og ligner endnu en almindelig historie om en teenager med spektakulære evner, som bruges i godhedens tjeneste med en ugentlig moralsk korrekt. Men den er langt mere end det. På den ene side er den en ekstrem spændende krimihistorie om jagten på en psykopatisk børnemorder igennem tidshuller, og på den anden side er den et overraskende realistisk bud på de udfordringer, man bliver udsat for igennem livet, og hvor fuldstændigt galt det kan gå for nogle familier, mens andre klarer sig godt.

Vi bingede de 12 korte episoder på et par dage, og den er mildt sagt umulig at lægge fra sig, når man først er startet. Der gøres et flot arbejde i at holde seeren hen med hensyn til identiteten af morderen, så man må sidde og gruble over det indtil det endelig afsløres. 

Men det er heller ikke bare en krimi. Det handler også om at række ud og hjælpe dem, der har behov for det, og se dem blomstre med den stærkt fortjente opmærksomhed. Og samtidig åbne op for sig selv, og lade andre komme ind. Den kombination af krimi og drama formår serien virkelig at håndtere godt, så det fint kædes sammen og skæbnerne er både spændende og rørende at følge. Persongalleriet er forholdsvist stort, men alligevel er der ikke noget problem med at gøre dem alle både nærværende og interessante, og det er især imponerende hvor mange forskellige personligheder, der er blevet plads til.

Forfatteren har ikke noget problem med at konfrontere læseren med overraskende eller direkte ubehagelige scener. Der bliver hurtig gjort op med den konventionelle tankegang i forhold til historiefortælling, og det giver serien en herlig uforudsigelighed. “Det er jo bare børn i femte klasse, hvor slemt kan det være?”, tænker man.

Det kan være ret slemt. Serien har en aldersgrænse sat til 16+, og du skal i hvert fald ikke se den sammen med dine børn.

Seriens engelske titel, Erased, giver ikke meget mening, når man har set den. Det gør den japanske til gengæld, som oversat er Byen, hvor kun jeg ikke eksisterer. Det handler ikke bare om at være der eller ej – det handler om at være der for andre.

Bemærk, at der er to versioner af serien på Netflix. Den her anmeldte animerede udgave, og en live action-udgave, jeg endnu ikke har fået set. I følge wikipedia, er den animerede version en smule anderledes end mangaen, hvorimod live action-udgaven følger den præcist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.