The Crew Motorfest

Det uægte barn af Forza Horizon og Test Drive Unlimited drøner ind på scenen i form af The Crew-sagaens tredje kapitel.

På papiret lyder ovenstående jo som en drøm. En åben verden, hvor man kan køre ræs overalt, kun begrænset af kysterne på O’ahu, Hawaiis tredjestørste ø, som lægger grund til Motorfest-festivalen. På asfalt, grus, sand og offroad skal biler og motorcykler i alle klasser tæmmes, samtidig med at man helst skal komme først over målstregen. Og da spillet jo i samme ombæring er tredje udgivelse i The Crew-serien, har udviklerne selvfølgelig også igen inkluderet både fly og både, som man kan skifte løbende mellem med et tryk på en knap, hvilket flere løb også benytter sig kreativt af.

At vi er kommet til Hawaii denne gang er heller ikke en tilfældighed – og man kan faktisk argumentere for, at vi er kommet hjem til Hawaii, da de tre grundlæggere af Ubisoft Ivory Tower tidligere arbejdede hos Eden Games, der stod bag det lettere oversete Test Drive Unlimited, der også foregik på samme ø, og som stadig er lidt af en perle i min bog. Desuden har udviklerne med sin titulære festival lænet sig endnu mere op ad den blændende Forza Horizon-serie, hvilket jo kun øger forventningerne til Motorfest yderligere for fans. Her kan det være en fordel at være Playstation-ejer, for dén serie er kun udkommet til Xbox og pc.

Bliver disse forventninger så indfriet? Det kommer lidt an på, hvordan man går til oplevelsen og hvilke spil i genren, man har spillet før. Som Xbox-ejer, med indgående kendskab til Forza Horizon-serien, vil modtagelsen nok være en smule mere kølig, end hvis man er Playstation-ejer, men der er heldigvis stadig meget i vente, uanset hvem man er.

I modsætning til de forrige spil i serien er der ikke et decideret plot denne gang. Du er en anonym racerkører, der blot er dukket op til festivalen på O’ahu for at give baghjul til alle andre. Det gør man så typisk ved at deltage i forskellige Playlists, der sædvanligvis består af ni tematiserede ræs mod enten uret eller et varierende antal modstandere. Temaerne er ganske varierede og omhandler ræs med specifikke biltyper så som eksempelvis Porscher, japanske hotrods eller amerikanske four-wheelers over deciderede Formel 1-ræs eller andre højhastighedsræs i supercars til de mere eksotiske løb, hvor man eksempelvis kører ræs i minibusser, veteranbiler eller motorcykler. Endelig kan man som sagt også sætte sig bag styrepinden på et fly eller roret på en speedbåd.

På denne måde får man både set hele øen i løbet af spillets 15 playlists – med flere på vej i DLC – og man får i dén grad udforsket både luftrum, floder og havet omkring øen samtidig. Alsidigheden i de mange løb er stor, og blandt dem er den subtile hyldest til Test Drive Unlimiteds Millionaire’s Challenge en personlig favorit. Her skal man dog “blot” komme først i mål efter at have kørt øen rundt – hvilket kan gøres på under 20 minutter i Motorfests udgave af O’ahu, mens det er et ræs mod uret og tager en times tid i Unlimited.

Hvert løb kan tilpasses ens evner, og selvom det er en arcade racer, gælder det om at have tungen lige i munden i de højere sværhedsgrader, hvor man ikke bare kan drifte sig gennem et sving eller benytte autoværnet som sliske. Belønningen for at vinde de sværere løb er selvfølgelig flere præmiepenge foruden en masse reservedele, der kan opgradere de godt 600 køretøjer, fly og både, som man kan købe hjem til garagen. Det lyder jo fantastisk med sådan et udbud af benzinslugere, men her melder første skuffelse sig faktisk, idet man rent faktisk ikke kan benytte egne biler under (første) gennemspilning af ovenævnte playlists. Man skal altid låne et køretøj – eller bliver påtvunget at købe det, før man må deltage – og altså først når hele playlisten er overstået, kan man komme tilbage og prøve igen med indholdet af sin garage. Hvis man orker til den tid. Teleport til de forskellige løb i hver playlist er også låst, indtil man har gennemført ti af slagsen, hvilket jeg ikke forstår logikken i. Man kan således altid teleportere til playlistens centrale hub, men herfra skal man så køre ud til de forskellige løb selv – indtil man altså har gennemført ti playlists.

Udviklerne har muligvis også en mening med at lade spilleren starte hvert spil med at blive spawnet i et ligegyldigt showroom fyldt med biler med hjemmelavede dekorationer (alle køretøjer kan både opgraderes, udsmykkes og tillige deles med andre). Som det kan ses af galleriets første foto, burde det være muligt at starte spilleren ud på et af de mange tilbudte løb i stedet, men vi skal åbenbart alle lige mødes i showroomet først. Det virker som en lille ting at klage over, men det virker symptomatisk for tilgangen til spillet som helhed; Vi skal have ALT med! Derfor er der også et væld af tidsbegrænsede multiplayer-løb, kravspecifikke foto-opgaver (eks. bil X foran bygning Y på Z tidspunkt af dagen), foruden de hundredevis af dimser, vægmalerier, seværdigheder etc., som vi er blevet alt for vant til at skulle indsamle i Ubisofts spil. Og da alle andre spillere også fiser rundt på øen samtidig, er der således distraktioner overalt, hvilket godt kan fjerne lidt af magien ved bare at cruise i en fed øse og lade sig opsluge af de ekstremt flotte omgivelser.

Det er så til gengæld et punkt, hvor Ivory Tower virkelig har leveret varen, komplet med mulighed for 30fps/4K eller 60fps/variabel opløsning med HDR, mens døgn og vejrforhold roligt skifter, som man udforsker øen med et – efter min mening – fantastisk kurateret soundtrack inddelt i genrer. Til vejrs er det en fryd at flyve lavt over trætoppene med solen i ryggen eller bare at trække tilbage i styrepinden og forsøge at punktere de smukke skyer med sit fly. Til vands vil man kunne opleve nogle af de bedst realiserede bølger, jeg i hvert fald har set gennem tiderne, og det er altid en fryd at pløje sig hen over det spejlblanke hav i et monster af en opgraderet speedbåd, uanset om man er alene eller i gang med et løb. Skifter man køretøj undervejs eller teleporterer til den anden ende af øen sker det på få sekunder, så den tekniske kvalitet er altså også skyhøj og giver et imponerende helhedsindtryk af produktionsværdierne.

Det er derfor bare ekstra ærgerligt, at universet skal være så proppet af distraktioner, og det går desværre igen i hovedmenuen, der også er et rod at navigere rundt på, da de mange muligheder for forskellige løb fjerner fokus fra spillets kerne, der må siges at være de sjove og alsidige playlists. Det er synd, for hvis man tager skyklapper på og kun koncentrerer sig om denne del, er der mindst 20 gode timer gemt i Motorfest, før man begynder at indse, hvor hårdt det forsøger at være alt for alle – inklusive Forza Horizon-fans. Helt så højt når Motorfest dog ikke op, men mindre kan nu også gøre det, hvis man fokuserer på hovedspillet – eller man bare er en “uheldig” Playstation-ejer, der aldrig har prøvet Playground Games’ sublime serie.

Min karakter skal dog stadig ses som værende en solid anbefaling uanset platform, og jeg har moret mig kosteligt med at ræse, fræse, flyve og sejle både på, over og omkring O’ahu i et væld af sjove køretøjer. Jeg bliver nok træt af spillet, før det bliver træt af mig, men det er jo et kendt faremoment ved mange af Ubisofts spil. Indtil dét sker, vil jeg dog nyde den grafisk flotte og varierende miniudgave af O’ahu, de mange forskellige løb og de lige så mange omveje, jeg alligevel begiver mig ud på, når jeg blot vil mærke vinden i håret uden det store formål. Det er uforpligtende sjov og ballade, og det skal man heller ikke underkende værdien i – så længe man bare har afstemt forventningerne inden afgang og bruger de føromtalte skyklapper.