Dino Crisis


“It’s like in that movie!” stønner din sårede ven, mens I tager transportelevatoren ned til lageret. Den seneste velociraptor fik næsten slået ham ihjel, men I er nu på vej i sikkerhed. Over jer cirkler 2 pterodactyler med deres hæse skrig.

Hvis ovenstående lyder som noget Jeff Goldblum kunne have sagt til Laura Dern i Jurassic Park, så er du ikke langt fra målet. Bortset fra, at dette er Capcoms seneste spil i genren Horror/Adventure, en genre som Resident Evil (RE) revitaliserede, inspireret af Alone in the Dark-trilogien (hvor en 4’er er på vej!).

At sige, at Capcom har skelet til RE i udviklingen af DC er en slem underdrivelse. Pånær omgivelserne, som nu er “realtime” (tænk Metal Gear Solid), er alt genbrugt fra RE. Menuerne, lydene, måden at styre heltinden Regina på, chokeffekterne – jo, de er der altsammen.

Men det gør intet, for spillet er suverænt! Måske ligefrem på grund af, at der er tale om genbrug, da vi jo allesammen (jeg sagde ALLE sammen!) er store fans af RE. DC udfylder tomrummet indtil RE3: Nemesis dukker op senere i år, og gør det med bravour.

Plottet er ikke just det mest innovative, men det virker: Et eksperiment på en fjern ø er løbet løbsk, og du skal undersøge hvad der gik galt – uden at få at vide, hvad eksperimentet dækkede over. I en sædvanligvis flot intro fra Capcom bliver du og 3 andre lejesoldater kastet ud over øen med faldskærm. Vel nede er det på tide at undersøge sagen nærmere. Kort tid efter er stedet oversvømmet med store og små dinosaurer, der alle er ude efter blod. Men hvem er ansvarlig? Og hvad skulle dinoerne bruges til? Små ledetråde hjælper dig med at sætte puslespillet sammen undervejs – men kan der være mere end én skjult dagsorden?

Tilbage til selve spillet. Når det gælder dine modstandere, er døre ingen forhindring. Vi taler jo om ‘raptorer, som dem i Jurassic Park. Til gengæld kan man aktivere el-gitre, som de ikke kan komme igennem, og man kan bevæge sig af ventilationsskakterne, som de heller ikke kan færdes i. Det bør man benytte sig af, da dinoerne er nærmest usårlige overfor almindelig geværild. Dog finder man bedøvelsespile m.v., som kan hjælpe én med at holde dyrene på afstand, mens man undersøger lokationerne.

Selvom det ofte resulterer i at Regina afgår ved døden, er det værd at kigge nærmere på dinoernes bevægelser, som Capcom har forsøgt at gøre så realistiske som muligt. De kan vælte dig med et svirp med halen (og slå dit våben ud af hænderne på dig), og deres fastlåsende bid er efter sigende modelleret efter krokodillebid. Og det ser ligeså kæberystende godt ud!

Spillet lever uden tvivl op til den høje standard, som japanske spil oftest har, og spilleren holdes fanget i åndeløs spænding fra start til slut. Genbrugsværdien er som så med denne slags spil, men som i RE er der hemmlige ting og sager at finde efter første gennemløb. Jeg er ikke selv den type, der gennemfører spillene mere end en enkelt gang, men dette er Capcoms måde at holde fast på spilleren. Der er også visse tidspunkter, hvor du får valget mellem at følge enten Gail eller Rick, men historien rammes igen forholdsvist hurtigt. Det er med til at højne interessen for at genspille spillet – hvad nu hvis man havde fulgt Gail igennem anlægget, guns-a-blazing, istedet for at snige sig gennem ventilationsskakten, som Rick foreslog?

Musikken er ligeledes i top, med passende up-beat tempo, når der er dinoer i nærheden, eller når plottet er ved at tage en drastisk vending. Derudover må man selvfølgelig ikke glemme chokeffekterne, der benyttes i lige så høj grad i DC som i RE. Ikke for svage sjæle.

Dino Crisis kan i virkeligheden summeres op i 4 ord: Resident Evil med dinosaurer. Og det er en god ting, tro mig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.