Ruben Monteiro: Immortal [Amiga]


Til at begynde med, vil jeg kort lige komme med en advarsel, som desværre er nødvendig i artikler som denne, der omhandler computer-nostalgi og nostalgi i al almindelighed. Det kan siges kort og godt: Har man ikke været ejer af det hyldede system (i dette tilfælde Amiga‘en), er der meget lille sandsynlighed for at man vil kunne finde nogen interesse i produktet eller anmeldelsen. …And now for the initial review:

Da jeg modtog denne CD fra Chris Abbott her til middag, kunne jeg næsten allerede høre den intervallære huggen af diskdrevet, og fornemme de korte blink fra drevets LEDs, Kickstart 1.3 skærmbilledet med Workbench-disken, og den skønne lugt af varm plastic fra transformatoren på gulvet… Alle sammen de kærlige kendetegn som kun en Amiga-ejer kan ihukomme med blanke øjne og falde i staver over at genkalde sig. Åh-ja… Hurtigt opdagede jeg at jeg havde siddet og glanet på mine sokker i over 10 minutter, og besluttede at kyle pladen på anlægget. “Immortal” indeholder er en kompilation af spilmusik fra Amiga’ens gyldne æra – 1989-1993, og modsat et regulært studie-album fra et band, er det derfor ikke så nemt at give en overall vurdering af. Istedet er jeg gået mere systematisk til værks, og vurderet de tracks som skiller sig ud.

Det fulde “Shadow of the Beast” soundtrack udgør Track 2-7. Jeg har elsket David Whittaker‘s komposition siden første dag jeg lagde hænderne på en grå model 500, og det ærgrer mig derfor en smule, at den desværre er dyppet i en lidt for tam lyd. “Shadow of the Beast” var grunden til at jeg anskaffede mig en Amiga, og derfor også hovedgrunden til erhvervelsen af denne CD. Det er virkelig synd, for echo og reverb havde gjort underværker på dette track. Der skal så lidt til. – Har man et Soundblaster Live! lydkort kan man dog selv tilsætte de manglende effekter. Track 3 (SotB level 1) er rigtig godt gengivet. Det starter op med musikken samplet direkte fra Amiga’en i sine oprindelige 22 khz – Derefter crossfader musikken ind i den egentlige genindspilning af tracket.

Alt i alt formår hele SotB soundtracket stadig at tvangsåbne mine tårekanaler, så for mig gør musikken præcis hvad den skal.

Herfra springer vi videre til “Superfrog” som er næsten perfekt gengivet fra det oprindelige Amiga-track. Hvis man holdt af den oprindelige titelmelodi, vil man uden tvivl også elske dette. Det er i bund og grund det samme track med bedre sample-kvalitet, helt ned til Superfrog’s kvæk-lyde. Der er ikke meget nyt under solen, men det holder. “Harlequin” har også fundet vej til kompilationen, men den lækre leadsynth fra den oprindelige Harlequin tune på Amigaen er skiftet ud med en klokke, hvilket lyder knapt så godt. Den dybe leadsynth bliver dog senere hevet frem under akkompagnering af et tungt og langsomt breakbeat, som hiver resten af musikken op på et højere niveau.

“Turrican” som også befinder sig på skiven, er desværre tynget ned af en lidt for gammel lyd. Idéen med remixes og genindspilninger, er jo normalt at give musikken et nyere udtryk, men det er istedet endt med at lyde mere cheesy end den oprindelige udgave. CD’ens afsluttende track udgøres af den 8 minutter lange “Alien Breed 3D”, som på trods af at den lider under nogle lidt mondæne trommer, indeholder en lækker synth-lyd som klæder nummeret rigtig godt. Det glæder mig at musikken senere bliver udstyret med den rigtige mængde choir-effekter og klassiske synth-lyde, som det kræver at bibeholde den mystik som det oprindelige soundtrack havde. En smuk genfødsel. Mens et par af effekterne lugter af Jarre, har størstedelen af dem den søde duft af Amiga – Præcis som det skal være. Udover de nævnte, finder man følgende numre på CD’en: “Dafel: Bloodline”, “Final Odyssey”, “Project X” (fedt Allister Brimble mix), “Blockhead II”, “The Strangers”, “Utopia”, “Space Station 3000” og “Gunbee F-99”.

Generelt synes jeg at albummet er smukt og skikkeligt, men en smule fantasiløst for min smag. Det er rart at lytte til, set ud fra et nostalgisk synspunkt, for de fleste af numrene lader ikke meget tilbage at ønske fra originalerne. Men det er et faktum, at Amigaen var en del mere avanceret end C64’en, og derfor vil springet fra den oprindelige Amiga samplede module-lyd til en nyere synth genindspilning, ikke være så stort et spring som C64 gennemgår. Netop derfor synes jeg man burde have givet de enkelte numre et nyere præg. Det rykker dog ikke ved at Ruben Monteiro, som har arrangeret størstedelen af numrene, har gjort et flot stykke arbejde, og ligesom Chris Abbott gjorde med Back in Time, har han fået de oprindelige musikere til at genindspille deres numre, hvor det var muligt. C64’eren har allerede en solid opbakning, og jeg håber at Ruben har skabt en grobund for flere Amiga genindspilninger. Som en en bonus er der et datatrack på CD’en med en HTML menu med info omkring musikerne og spillene, og en ganske udmærket intro .MPG som afspejler Amiga-ejeres generelle forhold til PC. Folk som vil genopleve musikken som de husker den, vil ikke gå galt i byen med “Immortal”.

Køb skiven hos www.c64audio.com eller hos Ruben Monteiro: www.monteiro-music.com. Et stort arkiv med Amiga moduler her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.