Sapiens – en kort historie om menneskeheden

Sapiens5 out of 6 stars
Det var svært at læse “En kort historie om menneskeheden” uden at blive en smule sur på homo sapiens i processen. Selvom Yuval Noah Harari gennem bogen beskriver et væsen, der er nysgerrigt, og og som er god til at organisere sig selv i en fælles front mod et samlet mål, er bogen ingen hyldest til det tænkende menneske. Det er lige før, jeg vil kalde den et dommedagsskrift i stedet.

Et godt eksempel er vores indledende kolonisering af Amerika. For 14000 år siden kunne man møde mammutter og kæmpestore løver på det amerikanske kontinent, og på det tidspunkt mener man, at de første mennesker ankom til det, vi i dag kender som Amerika. Gennem de næste 2000 år forsvandt den ene art efter den anden. Sabeltigrene havde levet i 30 millioner år, men Homo Sapiens skulle ikke bruge nær så lang tid på at udrydde dem helt og aldeles fra kontinentet. Dette eksempel er langt fra enestående, og det er sært at læse om.

Faktisk er hele bogen mere eller mindre et opslagsværk i, hvor fantastisk modbydeligt homo sapiens har opført sig gennem tusinder og tusinder af år. Men da der ikke er tale om et skrift, der forsøger at give en enkelt mand eller en enkelt nation skylden for et eller andet, bliver det samtidig svært at være rigtig sur. Faktisk er fortællingen lige dele fascinerende og vredesfremkaldende. Det er virkelig spændende at læse om, hvordan homo sapiens kom til i en tid, hvor der fandtes et væld af andre typer af menneskearter. Det er også ret ubehagligt at læse om, hvordan vi muligvis fjernede neandertalerne fra jordens overflade i historiens første etniske udrensning.

Det er ikke noget, der giver mig skyldfølelse dog, netop fordi Yuval Noah Harari ikke peger fingre af mig og min art som sådan. Vi bliver beskrevet som en kollektiv masse af individer, der gennem årene ikke altid har opført os lige heldigt.  Bogen igennem er forfatteren nøgtern og en dygtig fortæller. De 427 sider er ikke decideret letlæselige, men når man tænker på, at Yuval har sat sig for at give læseren en samlet fortælling om, hvorfor verden ser ud som i dag, med udgangspunkt i hændelser der ligger millioner af år tilbage i tiden, er det svært ikke at blive imponeret.

Bogens første sider opridser den kommende handling i form af en tidslinje. Vi starter et par millioner år tilbage i tiden til dengang, selve arten “homo” udviklede sig i Afrika. Fortællingen slutter i nutiden med perspektivering til en fremtid, hvor “homo sapiens” kan have formået at udrydde sig selv ved at opfinde en version af det tænkende menneske, der fungerer bedre end skaberen af det. Det er vidtløftigt og ambitiøst, men læseren bliver ikke tabt noget sted på vejen.

Gennem bogen kommer vi vidt omkring. Jeg lærte, hvorfor vi gik fra at være jægere og samlere til at være agerbrugsdyrkere. Jeg lærte om de første økonomier og om korttegnere, der udfyldte de områder af verden, vi endnu ikke havde kortlagt, fordi tanken om at verden ikke var helt opdaget endnu var en frygtelig en dengang. Jeg lærte, hvorfor nationer kollapsede og firmaer fik skræmmende meget magt, og jeg lærte muligvis, hvor sangen tre små musikanter stammer fra, helt oprindeligt.

Det lyder til at være en hel del i øst og vest. Og det er det. Og sådan må det være, når en forfatter på lidt mere end 400 sider prøver at beskrive så meget. Vi går sjældent ned i de finere detaljer, og gennem bogen faldt jeg over henvisninger til historiske hændelser, jeg en anden dag godt kunne tænke mig at lære mere om. Men jeg blev som nævnt ikke sat af – og jeg kedede mig heller ikke. Jeg tror ikke, at nogen læser vil kede sig i selsskab med bogen, hvis man ellers har ovenstående for øje, når man starter med den; der er ikke tale om et opslagsværk. Der er ikke tale om en dybdegående historiebog. Der er tale om en sammenskrevet fortælling om, hvorfra “homo sapiens” stammer, hvad der gør os unikke, hvorfor vi regerer verden i dag, og hvad sandsynligheden er for, at vi gør det i fremtiden. Det er hård kost men godt skrevet, også selvom man som læser sidder og bliver irrationelt vred på sig selv og sine egne forfædre i processen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.