Austin Powers: International Man of Mystery
Med efterfølgeren (Austin Powers, the Spy who Shagged me) lige på trapperne i de danske biografer, giver vi den første film en gennemgang her.
Austin Powers får næsten has på sin nemesis, Dr. Evil, tilbage i 60’erne. Men Dr. Evil undslipper i et sært rumskib og venter nu, nedfrosset, ude i rummet på at verden er klar til ham og hans onde planer. Austin fryses også ned, så de kan tø ham op når der igen er fare på færde. Det er præmisserne for denne herlige komedie, der handler om hvordan 90’erne ser ud for én, der er vant til 60’ernes frie kærlighed, fede musik og afslappede livsstil. Yeah, baby!
Filmens humor kan virke plat og søgt til tider, men jeg kan forsikre om, at den fungerer bedre anden gang man ser den, hvor man virkelig får øjnene op for, hvor godt sammenskruet den egentlig er.
Mike Myers spiller både Austin og Dr. Evil. Sidstnævnte er den bedste rolle og giver anledning til mange hysteriske grin. Det er forfriskende at se en super-ond super-led super-skurk dumme sig gang på gang fordi han ikke helt har styr på alle de ændringer, verden har medført i løbet af 30 år – blandt andet har han fået en søn (Scott Evil) og er nødt til at gå til familierådgivning for at råde bod på den manglende opdragelse.
Filmen er proppet med referencer til 60’ernes famøse agent-film, især kommer James Bond under kniven. Vi har jo allesammen set dem, så det er ekstra skægt at få dem serveret i et 90’er-univers.
Da skiven kommer fra Newline kan man kun forvente en pæn sjat extra features, og de skuffer da heller ikke: Både pan&scan og anamorphic, Kommentarspor af Mike Myers og M Jay Roach, en gennemgang af spionfilmgenren, syv slettede scener (hvoraf to af dem er med i den europæiske biografversion, men åbenbart ikke i den amerikanske), to alternative slutninger og star highlights med klip fra skuespillernes andre film.
Kan anbefales til alle Mike Myers-fans og alle, der kan lide en gennemtænkt spoof. Se den (igen) og glæd dig til to’eren (dansk biografpremiere d. 17/9).