Astérix et Obélix contre César


Der forekommer en enkelt spoiler i denne anmeldelse. Ikke af noget væsentligt, men jeg ville bare nævne det.

Med bævende hjerte gik jeg ind for at se Asterix-filmen ved premieren i Imperial. Ole ‘Bogart’ Michelsen havde givet den 3 hatte, hvilket plejer at betyde, at man kan kæmpe sig igennem den og have det godt bagefter. Jakob ‘Troldspejlet’ Stegelman havde derimod givet den tæsk i stor stil. Men ses – det skulle den da.

Historien er, at Cæsar finder ud af, at gallerbyen eksisterer og vil have sat skik på den. Usurpuratoren Pschycopathus prøver at blive kejser i stedet for kejseren (Aner man en reference til en anden Goscinny-skabning, storveziren Iznogood? Næh. Egentlig ikke.) Gallerne klarer frisag og Pschycopathus stoppes. Ingen overraskelser der.
Er den så god?

Nej, for det var ikke Asterix. Ikke sådan rigtig.

Åh jo, de havde da gjort et stort arbejde for at genskabe tegneseriens personer og grafiske univers, og det faktum at Asterix selv var højere end de fleste af medspillerne kunne man abstrahere fra. Det var slet ikke det.

Det var seriens ‘feel’ der manglede. Manuskriptforfatteren har mekanisk genbrugt ideer fra tegneserierne, men har mange steder prøvet at skabe drama i stedet for humor. Lad mig give et eksempel:

I et af albummene fanger romerne Asterix og Miraculix og vil tvinge dem til at udlevere trylledrikkens hemmelighed. Da de truer med tortur svarer gallerne højsnudet, at den slags tager en ægte galler sig virkelig ikke af. Så snart de starter på at torturere Asterix… Ja faktisk før de kommer i gang skriger Asterix om nåde og da Miraculix ikke tåler disse skrig indvilger han i at lave trylledrik. Han og Asterix holder romerne for nar ved at insistere på, at der skal jordbær i drikken (hvilket er næsten umuligt at skaffe), og da det kommer til stykket laver Miraculix en trylledrik, der får romernes skæg til at vokse uhæmmet. Sjov og spas og frækheder hele vejen igennem.

I filmen bukker Miraculix bare under og prøver at sørge for at Asterix får den første skefuld trylledrik. Goscinny vender sig i sin grav.

Og sådan er det egentlig hele vejen igennem. Folk ligner skam tegneserie-figurerne, som vi elsker, men de opfører sig ikke helt sådan (første gang vi ser den normalt så jordbundne Miraculix opfører han sig som en gal profet.) Og det ødelagde en del af oplevelsen for mig.

Retfærdigvis skal det siges, at de folk, som jeg så filmen med var ganske godt tilfredse og fandt den vellykket.

Det tæller også til den danske oversættelses fordel, at oversætteren har brugt de “danske” navne på romere og gallere, så både Centurion Contraventum Mingit og Fiskehandler Hørmetix har de rette navne.
Men når alt kommer til alt, så ville jeg – givet valget – hellere have købt et par af de i øjeblikket meget rimeligt prissatte (49,50) Asterix-albums. Dem er der mere gods i.

Se hvad der står på IMDB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.