Jet Set Radio

<i>Sega</i> beviser endnu en gang, at de kan lave spil som få andre. Innovative, sjove og flotte spil. Og som Chu Chu Rocket før dét, er <i>Jet Set Radio</i> (JSR) heller ikke en konvertering af et eksisterende arkadespil, men er kodet direkte til DC’en. Og det kan mærkes!

I JSR er du en grafitti-maler på “in-line” rulleskøjter. Du er med i en bande, som forsøger at forsvare og udvide deres territorium vha. “tags” på bygninger, biler og andre store flader. Andre bander samt politiet gør dit arbejde besværligt, og man er konstant på flugt, altimens man udfører tricks, stunts samt selvfølgelig grafitti. Handlingen udspiller sig i en storby ved navn Tokyoto, som så er opdelt i mindre områder, hvor enkelte missioner skal udføres – et bestemt antal “tags” skal klares. Det skal man så nå, inden de rivaliserende bander begynder at overmale dem, og/eller politiet sættes ind. For at undgå tilfangetagning kan man hoppe over rækværk, biler o.lign. eller man kan evt. gribe fast i de kørende biler og blive trukket væk, for så at komme tilbage lidt senere og gøre et nyt forsøg. Mellem de enkelte baner udfordres man også af de andre bander til ræs og tricks. Klarer man det, “vinder” man det udfordrende bandemedlem.

Umiddelbart efter opstart mærker man den helt specielle atmosfære, som Segas AM6 Annex har fået implementeret i spillet. Designet er poleret så det skinner, men det bedste er selve tegne-stilen, som (primært) karaktererne er holdt i. Der er nemlig benyttet den specielle “cel-shading” teknik, som også gjorde Wacky Races til sådan en anderledes oplevelse. De kendte polygon-modeller er erstattet af enkle flader i klare farver i bedste “street style”. At spillet har et “2D look, 3D feel” er nok det mest rammende udsagn. For at fuldende oplevelsen er der konstant musik i baggrunden, som en (ulovlig) radiostation sørger for. DJ’en Professor K på samme radiostation giver dig også gode råd under spillet, og han er i det store hele den røde tråd i spillet – deraf titlen.

Spillet kører flydende og der er som sagt intet dårligt at sige om hverken grafik eller lyd. Hvad man kan blive lidt irriteret over er (som sædvanligt), at kameraet kan frustrere fra tid til anden, selvom man altid kan centrere det bag din karakter ved et tryk på L-knappen. Derudover har programmørerne valgt at bruge samme knap til at male med, selvom der er 2-3 andre knapper uden funktion(!) Ulogisk og irriterende.

Det er dog småting, idet JSR byder på så meget fornøjelse, og har så tilpas mange nye ideer, at man let tilgiver disse detaljer. Tænk Crazy Taxi og Tony Hawk Skateboarding mixet i en blender, og du er halvvejs der. Resten fyldes op af Segas fantastiske in-house talenter, som KUN kan få for lidt i løn.

Jeg har her anmeldt den japanske udgave, der sagtens kan spilles, idet næsten al tale i spillet er på engelsk. Resten kan man gætte sig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.