Time Crisis 2

Denne type spil har altid haft det svært uden for arkadehallerne. De er som regel aldrig særligt lange, de kræver en stor skærm og så har de sjældent stor genbrugsværdi, når man først har gennemført det. Måske netop derfor er det så dejligt, når Namco (som de eneste) atter engang beslutter sig for at konvertere et af sine lyspistol-spil til konsol – og gør sig umage for at give spilleren en oplevelse ud over det sædvanlige.

Det første jeg med glæde kan fortælle er, at jeg også har spillet Time Crisis 2 i arkadehallen, og konverteringen til PS2 er mere end perfekt – spillet ser nu endnu bedre ud end det nogensinde har gjort, og det spiller lige så godt. Og så behøver man heller ikke pumpe tiere i maskinen hvert femte minut.

Plottet er der dog stadig intet nyt i. Du spiller én af 2 agenter i deres forsøg på at stoppe en megalomanisk professor, som vil sprænge jorden i luften, med mindre han får en masse penge. Han har taget en kvinde til fange, og det er jo ekstra ondt. Vi går i krig.

Og jeg mener “vi” ganske bogstaveligt. Spillet understøtter nemlig (som noget nyt) 2 samtidige spillere, enten via split-screen eller via link af 2 PS2’er (i-Link). Det gør det hele lidt mere spændende, idet man så ser spillet fra hver agents synsvinkel, og ofte skyder man også i den anden spillers retning. Jeg behøver vel ikke at sige, at man helst ikke skal ramme ham? Har man 2 pistoler, men ingen at spille med, har Namco ligeledes inkluderet en rigtig “John Woo-mode”; man spiller med 2 pistoler. Meget morsomt, og ikke så lidt hektisk.

Hovedspillet er kun 3 baner langt (delt op i 3 dele), men der er god grund til at spille det igennem igen; både for at prøve den anden spillers synspunkt, men også for at få åbnet for forskellige slags ammunition, der bestemt forøger humoren ved at spille spillet igen. Jeg gennemførte det 3 gange i træk, og jeg havde stadig ikke fået nok.

Og når man så alligevel får nok, er der stadig en masse at tage sig til. Der er nemlig diverse mini-spil, hvor man bl.a. skal skyde til måls efter skydeskiver og lerduer, både på tid og med et bestemt antal kugler. Og når man så er blevet træt af dét, så er der lige én ekstra ting at lege med (hvis man altså har gennemført spillet mindst én gang): Crisis Mission. Her placeres man på forskellige lokationer fra hovedspillet, og så gælder det om at skyde et vist antal fjender på tid, med ét skud eller “bare” score nok point til at næste mission åbnes op. Det er næsten et spil for sig selv, og Namco skal have stor ros for at have inkluderet så meget ekstra guf på et spil, der ellers kun ville have taget 2 timer at komme igennem for dernæst at blive lagt på hylden.

Namco har udgivet 2 udgaver af Time Crisis 2; én udgave uden lyspistol og én udgave med lyspistol – deres nye GunCon 2. Jeg er desværre kun i besiddelse af spillet som “white-label”, så jeg har ikke haft mulighed for at teste den nye pistol (der tilsluttes via USB-porten). Efter sigende skulle den være lidt mere præcis end den gode gamle G-Con 45, og knapperne skulle sidde lidt anderledes, men ellers kan den nogenlunde det samme som den gamle. Prisforskellen på de to udgaver er ca. 200 kroner. Man kan også spille Time Crisis 2 med et almindeligt Dual Shock joypad, men det er IKKE at foretrække – så bør man istedet spille Silent Scope, der også er ude til PS2 nu.

Og hvis man ikke har en PS2? Har man en PSX/PSOne kan jeg anbefale, at man erhverver sig Time Crisis: Project Titan, som udkom for et par måneder siden. Og Dreamcast-ejere bør overveje at anskaffe sig Confidential Mission, der i opbygning og kvalitet minder utroligt meget om Time Crisis 2 (og er produceret af Hitmaker, folkene bag Virtua Tennis hvilket burde være et kvalitetsstempel i sig selv).