Cardcaptor Sakura vol. 1

4 out of 6 stars
Slår man “nuttet underholdning” op i mit leksikon, vil man finde en henvisning til Card Captor Sakura. Denne virkeligt flot animerede og underholdende serie er stærk i den lyserøde småpige-afdeling, men lad dig ikke narre – den byder også på god underholdning for et voksent publikum med barnlig sjæl.

Sakura er en helt almindelig skolepige, lige indtil hun opdager at hun er en genfødt samuraikriger. Nåhnej, det er Jubei-chan. Nåmmen, Sakura er helt almindelig lige indtil hun bliver transporteret til Konan og skal redde verden. Ups, det er Fushigi Yûgi. Okay, Sakura er altså den her helt almindelige skolepige, der skal redde jorden fra Nelvanerne. Hovsa, det var vidst Battle Athletes. Damn. Det jeg ville sige var, at Sakura er den her helt almindelige skolepige, der pludselig bliver teleporteret til Gaea, og.. Åhr, rend mig.

Jeg kan roligt sige, at Cardcaptor Sakura er endnu en inkarnation af en efterhånden meget velkendt historie i mahou shoujo-genren. Denne gang drejer det sig om 10-årige Sakura Kinomoto, der ved et uheld kommer til at slippe en bunke magiske kort løs fra en bog i husets kælder. I bogen bor også kortenes vogter, den frygtindgydende løve Kerberos, der dog er så lille og nuttet at han aldrig kommer til at hedde andet end Kero-chan.

Kero-chan bedyrer Sakura, at hun nu er blevet Cardcaptor og må ud og finde de løsslupne kort. De fire episoder på skiven (af seriens i alt 70) er lige ud af landevejen, og ender altid med at Sakura fanger endnu et kort.

Det lyder meget formularisk og monotont, men hver eneste facet af Cardcaptor Sakura stinker af kvalitet på et så højt niveau, at man stort set ikke kan undgå at holde af serien.

Serien er baseret på en manga af CLAMP-gruppen (Tokyo Babylon, Magic Knight Rayearth), og selvom jeg ikke er ubetinget fan af deres kreationer, kan man sjældent beskylde dem for at mangle kvalitet. Cardcaptor Sakura oser simpelthen af det. Historien er meget velskrevet med mange skægge personer og twists og selvom handlingen er forudsigelig er den alligevel ganske interessant at følge med i. Karakterdesignet er varieret, og Sakura selv er helt vildt, overdrevet, absurd nuttet. Seriens sukkersøde ambience bliver fint komplementeret med masser af humor og skægge grimasser, så resultatet bliver aldrig vammelsødt.

Animationen er i topklasse. Det er sket noget godt med animtationskvaliteten i Japan de sidste par år, fordi nyere serier som denne og Gasaraki er så flotte, at man kunne mistænke dem for at være biograffilm. Her er ikke sparet på baggrunde, detaljer eller frames. En interessant detalje ved animationen er, at Sakura har et nyt og meget detaljeret Battle Costume på i hver episode.

Det kan virke underligt, at jeg, som er på den anden side af 30 år, kan finde et show gearet mod 10-årige piger både interessant og underholdende. Men man kan sjældent sammenligne børneanime med det slam, der kører på de danske kanaler om formiddagen. Japanerne har en sans for at fortælle interessante historier og har ikke noget problem med at fortælle børn, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen. Liv og lykke eksisterer ikke uden modpolerne død og sorg, selvom man i vesten gør meget for at benægte det. Ligeledes er følelser og seksualitet ikke et tabu i japansk underholdning, selv for de små børn. Dette er ingen nyhed for anime-seere (hvoraf mange elsker Fushigi Yûgi, der er henvendt til aldersgruppe), men med det overdrevent lyserøde billede i højre side af denne anmeldelse, føler jeg et behov for at retfærdiggøre min glæde over denne serie. Cardcaptor Sakura er bestemt ikke My Little Pony.

Serien blev licenseret til udsendelse på amerikansk TV af selskabet Nelvana (der ironisk nok også står bag My Little Pony), hvilket resulterede i et glædesråb fra de amerikanske fans og et tilsvarende raseriudbrud over forventningerne til Nelvanas mishandling af serien. En syndflod af e-mails til Nelvana åbnede deres øjne for et mere voksent marked for serien, og sideløbende med den sønderklippede TV-version (under navnet Cardcaptors) udgives den uklippede serie på DVD – kun med japansk lydspor og undertekster, vel at mærke.

DVD’en lever fint op til Pioneers normale standard. Billedet er skarpt og viser perfekt den meget farverige og flotte animation. I ekstra-sektionen findes en OP uden credits, og tro mig den sang er vanedannende! Åbningssekvensen fra den amerikanske TV-udgave ligger også på skiven (det er interessant at se hvordan de har ændret fokus fra et nuttet pigeshow til et voldeligt drengeshow) sammen med en “Character info” om Sakura. Der er fire episoder på denne skive, hvilket betyder at serien kommer op på 17-18 DVD’er ialt. Jeg krydser stadig fingre for at Pioneer på et tidspunkt vil putte flere episoder på deres udgivelser.

På en grå og vinterkold regnvejrsdag er Cardcaptor Sakura den perfekte humørmedicin sammen med en kop varm kakao. Varme anbefalinger herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.