NieA_7 vol. 1: Poor Girl Blues

5 out of 6 stars
Mayuko har det hårdt, hun tager småjobs for at holde skindet på næsen, samtidig med hun forbereder sig på at komme på universitetet. Det hjælper ikke meget, at der bor en alien i hendes skab, som æder alt hendes mad og bygger ufoer i stuen.

“På et tidspunkt i det 21. århundrede”, starter serien, hvormed manuskriptforfatter Takuya Sato (Armitage III) har frie hænder til at finde på hvad som helst. Og det gør han med så stor ildhu, at NieA_7 hurtigt kan klassificeres som en af de mest anderledes TV-serier fra Japan.

I stedet for langsomt at bygge en fantastisk verden op omkring seeren, hopper serien direkte ned i historien. Mayuko har ingen penge, hendes far er død og moderen arbejder langt væk. Hun har lejet et værelse i et offentligt badhus (mange japanske lejligheder er så små, at der ikke er plads til badeværelser i dem), som hun deler med en alien. De er ikke just glade for hinanden, men mener begge at de har ret til værelset, så de tåler hinanden.

Nåja, aliens er ret almindelige på jorden. For omkring 20 år siden styrtede en gigantisk Adamski-UFO ned, og siden da er jorden blevet befolket med aliens. Man kan kende dem på, at de har ret store ører, og så har nogle af dem antenner oven på hovedet. Alien-pigen i Mayukos skab, NieA (udtales som dansk “nia”), er en “under 7”-alien, og har dermed ingen antenne. Der gives ingen forklaringer på de forskellige kaster af aliens, hvorfor de er her og mange andre spændende ting endnu, det må man glæde sig til senere.

Det mest interessante ved NieA_7 er, at den er så pokkers anderledes. Mayuko ligner i begyndelsen den forsagte pige, som presset ud af støbeformen fra tusindvis af andre anime-serier. Men det er kun indtil første gang man oplever hende blive tosst på NieA – manner, hun kan rase, og det er en fryd at se hende gå fra “naboens kønne datter” til “raseriudbrud styrke Etna” på 0,1 millisekund for derefter at skifte tilbage i karakter igen.

I løbet af skivens fire episoder (serien er på i alt 13) vokser persongalleriet kraftigt, og det står godt til seriens fuldstændigt wacky handling. Især er to karakterer rent guld: Den ene er badhusets fyrmester Yoshioka, der taler med 150 år gammel Edo-accent (som man kender fra Rurouni Kenshin), og ligner en velfungerende og harmonisk mand. Indtil man ser ham fyre op i kedlerne. Den anden er inderen Chada, der driver kiosken AM 11 PM 7, har et kæmpe hovede, taler med tyk indisk accent, i virkeligheden er alien og skræmmer Mayuko fra vid og sans.

Hver af de fire episoder fortæller en lille bid af baggrundshistorien, blendet ind i hysterisk åndssvage jokes, der ofte afleveres så hurtigt at man ikke er færdig med at grine af den ene, før den næste er i gang. Resultatet er en frygtelig underholdende serie med en bizar og spændende gennemgående historie, som man overhovedet ikke aner hvor bærer hen.

Vær dog advaret: NieA_7 er sjovest, hvis man har set en del anime før og kan genkende de situationer, der parodieres eller henvises til. Et vist kendskab til japansk kultur er heller ikke af vejen for at kunne sætte pris på den meget japanske humor, der optræder i serien. Har du disse forudsætninger er jeg dog sikker på, at NieA_7 vil fange din opmærksomhed.

Animationen minder om en blanding af Excel Saga og FLCL. NieA_7 er dog mere besindig og mindre wacky, da serien også har rødder i den langsomme og dvælende hjernevoldtægt Serial Experiments Lain.

Det forholder sig nemlig således, at karakterdesigner på NieA_7 er ingen andre end Yoshitoshi ABe, der også lagde pen til Lains vidunderlige karakterer, og det ses tydeligt. Ydermere er det Triangle Staff, der både har produceret Lain og NieA_7, og selvom de to serier ikke har meget med hinanden at gøre, er det sjovt at sidde og spotte Lain-referencer. Lain-aficionados vil især nyde den meget smukke OP-sekvens.

Imellem Lains layers, var der såkaldte “devices”, små live action-sekvenser, der viste et menneskeligt device (f.eks. “mund”), som man så kunne sidde og filosofere over i relation til The Wired. I NieA_7 har de også lagt live action-sekvenser mellem afsnittene, i form af “Alien Chada Image Consultant” Dalgit’s Tidbit of India Information, hvor Dalgit (som er en japansk-talende inder med et enormt hovede) siger ting som “We drink Lassi in India. We must say this after we drink Lassi… ‘We will go and pick up Joe'”.

Det kan man så sidde og filosofere over.

Animationen er ikke noget at råbe hurra for, men det er heller ikke meningen, for seriens undertitel er domestic poor @nimation. Triangle Staff har sikkert ikke haft det store budget til denne serie, men det gør absolut intet, når indholdet er så genialt som her.

Musikken fortjener også et par ord, for ligesom resten af serien er den meget anderledes. Der er anvendt er sært mix af amerikansk bluesmusik og noget guitar-klimte-musik, jeg ikke kan putte i en genrekasse. Lydeffekterne er mangfoldige og ofte spolede jeg tilbage igen og igen for at høre en eksplosion eller andet – serien lyder også anderledes.

DVD’en er Pioneers normale standard, der betyder knivskarpt billede, god lyd, gode tekster, og superbe menuer fra Nightjar-folkene. I ekstra-sektionen findes liner-notes, der forklarer nogle af de mere specifikke kulturelle ting i serien, et line-art gallery og en tekstløs version af den superbe OP-sekvens. Jeg håber at ED-sekvensen får samme behandling senere, fordi sangen Venus and a Small God af Maria Yamamoto er mere end almindelig sød og dejlig.

NieA_7 er ikke for alle. Har man baggrunden i orden, vil man dog opdage at serien er andet end billig animation og uforståelige jokes. Selvom serien på ingen måde er så dyb som Lain eller FLCL, vil jeg tillade mig at proklamere, at Triangle Staff igen har begået en genistreg. Det mærkes tydeligt at denne serie – selvom den ikke på noget tidspunkt er seriøs – er hoved og skuldre over de fleste andre serier, jeg har set.

Læs et Interview med Yoshitoshi ABe, hvor han forklarer at hele NieA_7-serien blev til, fordi han tegnede en alien, der ikke kunne finde ud af hvor mange hovedpinepiller den skulle spise.
Et andet interview med Yoshitoshi ABe og producer Yasuyuki Ueda. Handler mest om Lain, men der er også lidt NieA_7-info.
John’s NieA_7 Shrine har et suverænt galleri.
Et andet fansite – UFO Dreams – har en mængde god information om serien.
Pioneer har et overraskende godt site om serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.